Relationer og Roller i sætningen

Naboord i en sætning skal ikke stemme overens i ordklasse og valens på den side de vender imod hinanden. Men nominer og verber har bøjningsendelser (på højre side) som skal stemme overens når ordene hører sammen. Tag først et intransitivt verbum (udsagnsord) som "kajorpoq" (indi,3e) 'den er brun'. Det har endelse for Subjekt = 3. person ental ('han/hun/den/det'). Subjektet kan beskrives nærmere med et subjektled (grundled) som "qimmeq" (e,n) '(en) hund, hunden':

s-------->

qimmeq (e,n) kajorpoq (indi,3e)

Q===============S

'hunden er brun'. Subjektleddets værdi af Q (person_og_)tal (e) stemmer overens med verbets værdi af S person_og_tal (3e). (Navneord har altid Q person = 3.) Subjektleddets kasus (n) er (eller stemmer overens med) nominativ, og subjektleddet står altid foran verbet.

Et transitivt verbum som "anuerpai" (indi,3e,3f) 'han/hun spænder dem fra' (dvs. befrier dem for seletøjet) har desuden endelse for Objekt person og tal (her = 3. person flertal). Objektet kan beskrives nærmere med et objektled (genstandsled):

o------->

qimmit (f,) anuerpai (indi,3e,3f)

Q===============O

'han/hun spænder hundene fra'. Objektleddet står normalt foran verbet, og dets kasus stemmer overens med nominativ. ("qimmit" (f,) kan være nominativ eller genitiv, men ikke i nogen 'lokal'kasus.) Man kan også beskrive Agens (= Subjekt for et verbum med Objekt) nærmere med et (subjektled =) agensled; det står normalt før verbet, og dets kasus skal stemme med genitiv:

a--------------------------->

o------------>

piniartup (e,g) qimmini (f,3re,n) anuerpai (indi,3e,3f)

Q==============[E]=================A

Q====================O

'fangeren spænder/spændte sine hunde fra'. Med det 'halvtransitive' tilhæng .(T)ivoq (m.m.) kan man undertrykke Objektet så at verbet bliver intransitivt:

s-------------------------------->

l-------------->

piniartoq (e,n) qimmiminik (f,3re,nik) anuiivoq (indi,3e)

Q=================[E]===================S

Q====================L

(eller evt. "anuersivoq") 'fangeren spænder sine hunde fra'. Det undertrykte Objekt for verbalstammen anueq2 kan udtrykkes i sætningen med et l-led i den lokalkasus der hedder instrumentalis (nik-fald, 'med ..'), jvf. [grammatik]Diagrammer.

Et eksempel fra ordbogen:

l----------->

OseP: (i145;171 11) =ilinnik (2e,nik) :qajaarussisoorpunga (indi,1e) : S jeg kom desværre til at berøve dig din kajak E unfortunately I happened to deprive you of your kayak *

[o-------->]

[illit (2e,)] qajaaruttoorpakkit (indi,1e,2e) siger omtrent det samme.

Der er også en form .(T)ivaa etc. 'får det -t (uden selv at gøre noget)'. Den fører Subjekt videre som Objekt og tilføjer en fjern Agens. Vi har det f.eks. i:

OseP: (i139;118 3) :tingisivara (indi,1e,3e) S det fløj væk for mig E it flew away from me |

Grønlandsk har ingen særlig klasse af adjektiver (tillægsord), men man kan beskrive et nomens Q nærmere med et efterstillet andet nomen. De to nominer stemmer overens i kasus og normalt også i Q person_og_tal (hvis begge har den):

<-------q

qimmit (f,) kajortut (f,)

Q==============Q

'hunde (som er) brune' = 'brune hunde'. Navneord kan desuden have endelse for Ejer person_og_tal, og Ejeren kan så beskrives nærmere med et foranstillet ejerled i genitiv:

e--------> <-----------q

piniartup (e,g) qimmii (f,3i,n) kajortut (f,)

Q==============E

Q==================Q

'fangerens brune hunde'. Ejerrelationens hovedled kan f.eks. være ejerled i en anden ejerrelation:

e--------> e----------->

piniartup (e,g) qimmiisa (f,3i,g) anui (f,3i,n)

Q================E

Q===============E

'fangerens hundes seler'. Nominalkædens hovedled kan også være subjektled, agensled, objektled eller lokalled for et verbum.

To verber kan være knyttet sammen i underrelation, svarende til bisætning og hovedsætning i dansk. Et verbum i indikativ (fremsættemåde), interrogativ (spørgemåde), imperativ (bydemåde) eller optativ (ønskemåde) kan ikke stå som underled (bisætningsverbum). Fortids og fremtids afhængemåde (causativ og conditionalis) svarer gerne til danske bisætninger der indledes med 'da, fordi, idet' hhv. 'hvis, når, såfremt'. Ledsagemåde (contemporativ) har normalt samme Subjektaktør/Agensaktør som sit hovedled; når aktørerne er forskellige, foretrækker man verbalparticipium (participial). Det bruges bl.a. svarende til danske genstandssætninger (efter hovedverbet og indledt med 'at'). Og det bruges i bisætninger der angiver tidsrammen.

I hovedsætning (dvs. ikke som underled) kan man bruge fortids afhængemåde for det fastslåede, contemporativ som en mildere bydemåde, og participial til det der refereres (f.eks. i avisoverskrifter).

Grønlandsk har en del ord (partikler) som ikke har nogen endelse der tager del i sætningen. De er i reglen knyttet til det følgende verbum som partikelled. Nominale udtryk for tidsafsnit (i nominativ) kan også stå som partikelled. Nogle partikler (af nominalt materiale) som "sunaaffa" kræver et hovedled i participial eller evt. contemporativ.

En konjunktion som 'og' kan sideordne to nominer i junktionalrelation:

s------------------------------>

<-------j

qimmit (f,) anuilu (f,3i,n) [=lu] ajunngillat (indi,3f)

Q++++++++++++Q===========================S

(Q=============E)

'hundene og deres seler er gode nok'. (Svarende til 'og' har grønlandsk gerne tilhængspartiklen .lu føjet til det følgende ord.)

Sidst i [grammatik]Diagrammer så vi hvad der kan ske når man føjer .uvoq 'er (en/et) ..' til hovedleddet(s stamme) i en q-relation som "qimmeq kajortoq" 'en brun hund':

s--------> <------------------r

taanna (e,n) qimmiuvoq (indi,3e) [-u-] kajortoq (e,n)

Q================S

R=========================Q

'det dér er en brun hund' (prædikativrelation). En undertrykt Q bliver regelmæssigt til L = instrumentalis:

l---------->

kajortunik (f,nik) qimmeqarpoq (indi,3e)

Q===================L

'han har brune hunde'. Når en E undertrykkes, lader man undertiden et tilhørende ejerled blive stående i genitiv; f.eks. giver

e-------->

tuttup (e,g) neqaa (e,3ie,n)

Q=============E

'rensdyrkød' (en ret fast forbindelse) plus .torpoq 'nyder/bruger/benytter ..':

s----------------------->

E-------->

tamarmik (3rf,) tuttup (e,g) neqitorput (indi,3f)

Q================================S

'de spiste allesammen rensdyrkød', med en særlig ejerrelation. I stedet for "tuttup neqaavoq" 'det er rensdyrkød' (.uvoq) ville man sige "tuttup neqigaa":

a-------->

h+> h+> h+>

tuttup (e,g) neqI4.gI2.Paq1.a0 (indi,3e,3e)

Q====O====O==O

Q=============E==A====A==A

'rensdyret har det til kød'. Tilhænget .gaa fører stammens E videre som A, så nu kan man bruge en af de almindelige relationstyper.

En speciel konstruktion med tre ord har vi f.eks. i "ukiuliguni {nanorsuup kiinaa meqqoqanngitsorsuup} tikeraaqqippasi .." 'til vinter når {en stor bjørn uden hår i ansigtet} igen besøger jer ..' og "(P natsiluaq:) arnap {annoraava meqqui qalliit}" 'en kvindeanorak (af sælskind) med hårene yderst':

<--------------------------Q

S------------>

nanorsuup (e,g) kiinaa (e,3ie,n) meqqoqanngitsorsuup (e,g)

Q==============E

Q==============================Q

'en stor bjørn, dens ansigt helt uden hår'

<-----------------------------Q

S----------->

annoraava (e,3ie,n) meqqui (f,3i,n) qalliit (f,)

Q==================E

Q=================Q

'(en kvindes) anorak, dens pels yderst'

Ord 3 minder (i betydning) om et intransitivt verbum med ord 2 som subjektled. Ord 3 stemmer overens i kasus, men ikke nødvendigvis i Q (person_og_)tal, med ord 1. Jeg vil derfor foreslå at konstruktionen beskrives med en særlig type Subjektrelation og ('løs') Q-relation (begge skrevet med stort bogstav). Ord 1 er konstruktionens hoved; "nanorsuup" er agensled for "tikeraaqqippasi", og "annoraava" er hovedled for "arnap" i en ejerrelation.

Mange bøjningsendelser har en 3. person specificeret som refleksiv (3r) eller ikke refleksiv (3i). Der er også et sæt af pronominer med Q person_og_tal = re eller rf. Specificeret 3i stemmer ikke overens med (3)r. En person(_og_tal) skal stemme overens med r når den tilsvarende Aktør er lig med (eller omfatter) den lokale Hovedaktør. Når man f.eks. taler om "piniartup qimmii (f,3i,n) kajortut" 'fangerens brune hunde', så er Hovedaktøren ikke fangeren som ejer dem. Sammenlign igen:

a--------------------------->

o------------>

piniartup (e,g) qimmini (f,3re,n) anuerpai (indi,3e,3f)

Q==============(E)=================A

Q====================O

'fangeren | sine hunde | han spænder dem fra'. Jvf. også:

s------------------------>

[l->]

kaasari (e,n) atisaasivimmini:ippoq (e,3re,ni) (indi,3e)

Q======================[E]===S

Q====L

'kejseren | han er i sit klædeskab' i [grammatik]Højrecifre og bøjninger (":" skrives ikke). Hovedaktør (= Ejeraktør for "atisaasivimmini" 'i sit klædeskab') er her Subjektaktøren for sætningens verbum (.ippoq 'han er ..').

Hovedaktør for et verbum der står som underled er hovedleddets Subjektaktør eller Agensaktør, med mindre den er en ting eller endda upersonlig. Man kan kalde det 'løs' underrelation (U) når bisætningen har refleksivitet som om den var hovedsætning. Som sagt har contemporativ normalt samme Subjektaktør eller Agensaktør som sit hovedled; når den har en anden Subjektaktør/Agensaktør, er den altid løst Underled. Hovedled i en underrelation (ligesom i en l-relation) kan i øvrigt også være en kortere stamme i hovedleddet.

I eksemplet "ukiuliguni (cond,3re) nanorsuup .. tikeraaqqippasi .." 'når det bliver vinter og en stor bjørn .. igen besøger jer ..' er det første ord løst underled. Her er tale om en fast vending i gamle fortællinger, hvor man også kan møde tidsbisætninger med transitiv participial på trods af at verbalstammen er intransitiv: "ukiuleraa (part,3ie,3ie) .." 'da det begyndte at blive vinter ..'. (Den intransitive form "ukiulersoq (part,3e)" kan også være et navneord dannet med .Toq 'som ..' og endelse for (e,n).) Når man bruger transitiv participial i referat (f.eks. avisoverskrifter) har den også 3i, vel fordi der er underforstået en ramme 'det meddeles at ..'.

Hovedaktør for (E person_og_tal ved) subjektled/agensled til et underled er hovedsætningens Subjektaktør eller Agensaktør:

s------------> u------------->

nuliani (e,3re,n) tikimmat (caus,3ie) iserpoq (indi,3e)

Q===================S

[E======================================S]

'da hans (: sin) kone kom, gik han ind'. I dansk bruger man normalt ikke refleksiv ved subjektled, jvf. også: 'han gik ind da han så sin kone komme / at hans kone kom'.

Man udtrykker normalt 'ikke' ved at føje tilhænget .nngilaq til verbalstammen:

looked in (double click / tap) : K61 f24 t17 O71 B41

Bdg: (n41;393 1) ikke * .nngilaq |

looked in (double click / tap) : K8 K9 f2 t3 O4 B1

Kr: (r87;35 1) §.nngilaq, nmp. _.nngitsoq, pass.part. _.nngisaq, V. ntr. ¤frit: _ ikke. S. gram. |

<føjes til verbalstamme E is added to a verbal stem> OseP: (i150;60 1) (2) {PE 460:4 .nRit-} >.nngilaq A B .. ikke E (negative) |

.nngilaq, .n=ngi=laq (9 2 3)

<føjes til verbalstamme E is added to a verbal stem> OseP: (i150;60 1) (2) {PE 460:4 .nRit-} >.nngilaq A B .. ikke E (negative) |

More (double click/tap) : K r g 0

Med "0" får man analysen .nngi/laq/ = .nngil2.Poq1.¤0 (indi,3e) og en mængde eksempler. Det kommer sandsynligvis oprindelig af .neq 'resultatet af ..' plus (4).ippoq 'er uden .., der er ingen ..'. Det er uomdannende; verbalstammen har med andre ord de samme roller som før udvidelsen med (2).nngil2.

Vi har noget lignende i f.eks. "ipunneq naluvoq" '(han/hun) kan ikke ro' (: ved ikke hvordan man gør det). Det kan beskrives med et uomdannende tilhæng (2).neq nalu2 'kan ikke ..', eller eventuelt med en Nulrelation:

N---------->

ipunneq [(e,n)] naluvoq (indi,3ie)

S================S

Den sidste verbalstamme kan også være ajoq2, artoq2 eller sapeq2, se "ajorpoq", "ajorpaa" og så videre. Den transitive form svarende til "naluvoq" er "naluaa", idet man (som forklaret i [grammatik]Lyd og skrift) ikke skriver v mellem u og anden vokal.