Diagrammer

 

En sætning er ikke bare en række af ord, de indgår også i en ('syntaktisk') struktur. Man må genkende denne struktur for at forstå hvad sætningen betyder. Sætningen er flertydig eller uklar hvis der er tvivl om hvilken syntaktisk struktur man skal tildele den.

 

På lignende måde består et ord ikke bare af en række orddele, de indgår også i en syntaktisk struktur. Programmet godkender kun kæder af orddele som det kan tildele en velformet syntaktisk struktur. Når der er fundet analyser, og man giver deres tal ind via trykknappen [diagrams --], vil programmet vise 'relations- og Rollediagrammer' for dem.

 

"qimatut" via trykknappen [full articles ,+] giver:

 

  Kr: (r32,53) _qimatu, kun i pl. _qimatut, vinterforråd af  tørret kød (/ tørre lodder / andre tørrede fødemidler) som er gemt i en tør, tilmuret fjeldkløft.

  OseP: (i93;130 1) {< qimappaa 'efterlader sig det'; PI 323:6 qematu(t)} >qimatut (O/ >qimatuliat ) . vinterforråd (opbevaret på et afsides sted), depot * §qimatu, t: _qimatuliaq; tak: =qimatulivoq; _qimatoqarpoq, _qimatueruppoq  | >qimatut, tq

 

Med [analysis -] får man:

 

qimatut, qi=ma=tut (2 2 3)

  OseP: (i93;130 1)  {< qimappaa 'efterlader sig det'; PI 323:6 qematu(t)} >qimatut (O/ >qimatuliat ) . vinterforråd (opbevaret på et afsides sted), depot E winter stores (of dried meat/fish) *

  OseP(2): (i93;130 3) P >qimatut, tq

 

  More (double click / tap) :  K p g 0 1 4 5

 

0 : enkleste analyse(r) E simplest analysis/analyses

 

   Analysis :  qimatu/t  =  qimatu4.#°t0  (f,)

  <qimatu4  navnestamme E noun stem> OseP: (i93;130 1) {< qimappaa 'efterlader sig det'; PI 323:6 qematu(t)} >qimatut (O/ >qimatuliat ) . vinterforråd (opbevaret på et afsides sted), depot *

  <.#°t0  flertal E plural>

 

  More (double click / tap) :  K O p g 1 4 5

 

Med (ciffer) "0" via trykknappen [--] får man nu i et nyt vindue:

 

--0 : enkleste analyse(r) E simplest analysis/analyses

 

      h+>

qimatu4.#°t0  (f,)

     Q====Q

  <qimatu4  navnestamme E noun stem> OseP: (i93;130 1) {< qimappaa 'efterlader sig det'; PI 323:6 qematu(t)} >qimatut (O/ >qimatuliat ) . vinterforråd (opbevaret på et afsides sted), depot E winter stores (of dried meat/fish) *

  <.#°t0  flertal E plural>

 

Pilen h+> ovenover viser at de to orddele er knyttet sammen i en højrerettet relation. Flertalsendelsen .#°t0 danner stammen qimatu4 til ordet "qimatut", som kan indgå i den større struktur 'en sætning'; så det er naturligt at lade endelsen være hovedled i relationen. Linien Q====Q under de to orddele angiver at stammen og ordet betegner det samme 'vinterforråd' (Q som i latin QUAE 'hvilke'). Bøjningsendelsen viser at det er flertal, idet det består af flere stykker tørret kød eller fisk.

 

"1" via [--] giver:

 

--1

 

      h+>

qimatu4.#°t0  (e,2e,n)

     Q====Q

      E====E

  <qimatu4  navnestamme E noun stem> OseP: (i93;130 1) {< qimappaa 'efterlader sig det'; PI 323:6 qematu(t)} >qimatut (O/ >qimatuliat ) . vinterforråd (opbevaret på et afsides sted), depot E winter stores (of dried meat/fish) *

  <.#°t0  ental, Ejer = 2. person ental, nominativ E singular, Possessor = 2nd person singular, nominative>

 

(jvf. den anden analyse af "anut" i [grammatik]Højrecifre og bøjninger). Ordet med denne analyse ville betyde 'dit vinterforråd' (ental). Her er en Ejer som er 2. person ental 'du/dig/dit/din(e)', se linien E====E nederst.

 

Ordet fortæller en historie om nogle Aktører, kan man sige. Det stiller Roller til rådighed for disse Aktører. I Q-Rolle(r) optræder den som (jvf. latin QUI) navneordet eller navnestammen betegner, her et vinterforråd (flertal). I E-roller optræder den som ejer det betegnede (eller har anden nær tilknytning til det), her 'du' = den der tales til.

 

Stammen qimatu4 bruges kun i flertal, men i stedet for "qimatutit" (f,2e,n) ville man nok sige "qimatuliatit". Giver man det via [analysis -], får man:

 

qimatuliatit, qi=ma=tu=li=a=tit (2 2 2 2 2 3)

 

   Analysis :  qimatu/lia/tit  =  qimatu4.Liaq4.#-tit0  (f,2e,n)

  <qimatu4  navnestamme E noun stem> OseP: (i93;130 1) {< qimappaa 'efterlader sig det'; PI 323:6 qematu(t)} >qimatut (O/ >qimatuliat ) . vinterforråd (opbevaret på et afsides sted), depot E winter stores (of dried meat/fish) *

  <.Liaq4  udvider navnestamme E expands a noun stem>  'lavet/forarbejdet ..' .Liaq

  <.#-tit0  flertal, Ejer = 2. person ental, nominativ E plural, Possessor = 2nd person singular, nominative>

 

  More (double click / tap) :  4 7 9 11 12 13 14

 

(Ciffer) 0 via [--] giver nu dette diagram:

 

      g+>   h+>

qimatu4.Liaq4.#-tit0  (f,2e,n)

     Q=====Q======Q

            E======E

  <qimatu4  navnestamme E noun stem> OseP: (i93;130 1) {< qimappaa 'efterlader sig det'; PI 323:6 qematu(t)} >qimatut (O/ >qimatuliat ) . vinterforråd (opbevaret på et afsides sted), depot E winter stores (of dried meat/fish) *

  <.Liaq4  udvider navnestamme E expands a noun stem>  'lavet/forarbejdet ..' .Liaq

  <.#-tit0  flertal, Ejer = 2. person ental, nominativ E plural, Possessor = 2nd person singular, nominative>

 

'dit (= det af dig) samlede vinterforråd'. Stammen qimatu4 er udvidet med et tilhæng .Liaq4 'lavet/forarbejdet ..', som indfører en ny Ejer = den der har lavet det nævnte qimatuliaq4. Ejer for qimatu4 er snarere det sted hvor forrådet findes. Der er ikke nogen linie for den sidstnævnte Ejer i diagrammet fordi den ikke optræder i andre dele af ordet.

 

Orddele som hverken ændrer højreciffer eller Roller har deres hovedled umiddelbart til venstre. "anorersuaq" via [analysis -] giver:

 

anorersuaq, a=no=rer=su=aq (2 2 3 2 3)

  OseP: (i9;121 6) >anorersuaq . storm |

  OseP(2): (i9;121 15) P * >anori, t rr >anorersuaq, _anorersualiuppaa, _anorilliorpoq, _anorisarpoq, €anorisaat, _anorisaasiorpoq

 

  More (double click / tap) :  K g 0 1 4 5 6 9

 

--0 : enkleste analyse(r) E simplest analysis/analyses

 

     h++++++++++>

     <+v

anorI4.rsu(aQ)4.€0  (e,n)

    Q========Q==Q

  <anorI4  navnestamme E noun stem> OseP: (i9;121 1) {PE 33:6 anuqe} >anori . vind, blæst |

  <.rsu(aQ)4  udvider navnestamme E expands a noun stem>  'stor/slem/grim ..' .rsuaq

  <.€0  ental, nominativ E singular, nominative>

 

N orddele knyttes sammen af N-1 relationer.

 

Verber (udsagnsord) har endelse for Subjekt og evt. for Objekt person_og_tal, se [grammatik]Højrecifre og bøjninger. Når der er Objekt, bruges betegnelsen Agens som sagt i stedet for Subjekt. "anuerpaa" via [analysis -] giver:

 

anuerpaa, a=nu=er=paa (2 2 3 4)

  OseP: (i9;105 1) {anu} >anuerpaa S spænder den fra, tager seletøjet af den, slipper den løs E unharnesses it, lets it loose *

  OseP(2): (i9;105 2) P * >anuerpaa (=qimmeq =qimuttoq). tak: =anu, =anut

 

  More (double click/tap) :  K p g 0 2 3 6

 

--0 : enkleste analyse(r) E simplest analysis/analyses

 

     h+>  h+>

anueq2.Paq1.a0  (indi,3e,3e)

    A====A==A

     O====O==O

  <anueq2  verbalstamme E verbal stem> OseP: (i9;105 1) {anu} >anuerpaa S spænder den fra, tager seletøjet af den, slipper den løs E unharnesses it, lets it loose *

  <.Paq1  indikativ (fremsættemåde) E indicative>

  <.a0  3. person ental, Objekt = 3. person ental E 3rd person singular, Object = 3rd person singular>

 

--2

 

   h+> h+>  h+>

anu4.eq2.Paq1.a0  (indi,3e,3e)

   E===O====O==O

      A====A==A

  <anu4  navnestamme E noun stem> OseP: (i9;96 1) {PE 33:5 anu} >anu (/S >anut ) . sele (til et trækdyr) E harness, dogs' traces *

  <.eq2  føjes til navnestamme, danner verbalstamme E is added to a noun stem, forms a verbal stem>  'tager .. af/fra den/ham' .erpaa

  <.Paq1  indikativ (fremsættemåde) E indicative>

  <.a0  3. person ental, Objekt = 3. person ental E 3rd person singular, Object = 3rd person singular>

 

Det handler som før sagt om at Agens tager selen af (Objekt =) et trækdyr, dvs. af Ejer for anu4. Manden frigør hunden fra dens træksele.

 

Agens og Objekt har begge person_og_tal = 3. person ental her. Man kan beskrive dem nærmere med navneord (eller nominalfraser) i sætningen. Et navneord som beskriver Objekt skal stemme overens med nominativ (grundfald): "qimmeq (e,n) anuerpaa" 'han spændte hunden fra'. Mere almindeligt er: "qimmini (,3re,n) anuerpai (indi,3e,3f)" 'han spænder/spændte sine hunde fra'. Ejer person_og_tal (3re) stemmer overens med r(efleksiv) her fordi Ejer og verbets (Subjekt eller) Agens har den samme Aktør, jvf. [grammatik]Højrecifre og bøjninger.

 

Det 'halvtransitive' tilhæng .(T)ivoq [mm., se sidst i [grammatik]Sammenføjningsregler (2)] undertrykker et Objekt. Vil man alligevel udtrykke Objektet i sætningen, må man nu sætte det i instrumentalis (nik-fald, 'med ..'): "qimmiminik (,3re,nik) anuiivoq" (eller "anuersivoq") 'han spændte hundene (: sine hunde) fra'. "anuiivoq" via [analysis -] giver:

 

anuiivoq, a=nu=ii=voq (2 2 4 3)

 

   Analysis :  anui/i/voq/  =  anueq2.(T)i2.Poq1.€0  (indi,3e) [k]

  <anueq2  verbalstamme E verbal stem> OseP: (i9;105 1) {anu} >anuerpaa S spænder den fra, tager seletøjet af den, slipper den løs E unharnesses it, lets it loose *

  <.(T)i2  udvider verbalstamme E expands a verbal stem>  '.. (nogen/noget)' ('halvtransitiv') .(T)ivoq

  <.Poq1  indikativ (fremsættemåde) E indicative>

  <.€0  3. person ental E 3rd person singular>

 

  More (double click / tap):  1 2 3 5 6 9 10 11 12 13 14

 

(Ciffer) 0 via [--] giver nu dette diagram:

 

     g+>   h+>  h+>

anueq2.(T)i2.Poq1.€0  (indi,3e) [k]

    A=====S====S==S

     O===L

  <anueq2  verbalstamme E verbal stem> OseP: (i9;105 1) {anu} >anuerpaa S spænder den fra, tager seletøjet af den, slipper den løs E unharnesses it, lets it loose *

  <.(T)i2  udvider verbalstamme E expands a verbal stem>  '.. (nogen/noget)' ('halvtransitiv') .(T)ivoq

  <.Poq1  indikativ (fremsættemåde) E indicative>

  <.€0  3. person ental E 3rd person singular>

 

L står for lokalkasus, her instrumentalis = nik-fald [k].

 

Man kan ofte beskrive tilhængenes betydning mere præcist ved hjælp af Roller. Det tilhæng der traditionelt kaldes 'passiv participium' fører simpelthen stammens A videre som E og dens O videre som Q. "qimmeq (e,n) anuigaa" 'hunden(,) hans (: den af ham) fraspændte' = 'hunden som han spændte fra':

 

anuigaa, a=nu=i=gaa (2 2 2 4)

 

   Analysis :  anui/ga/a  =  anueq2.-gaq4.a0  (e,3ie,n) [-Taq]

  <anueq2  verbalstamme E verbal stem> OseP: (i9;105 1) {anu} >anuerpaa S spænder den fra, tager seletøjet af den, slipper den løs *

  <.-gaq4  føjes til verbalstamme, danner navnestamme E is added to a verbal stem, forms a noun stem>  '(noget/en) ..t' (= .Taq efter k,q) .-gaq

  <.a0  ental, Ejer = (ikke refleksiv) 3. person ental, nominativ E singular, Possessor = (not reflexive) 3rd person singular, nominative>

 

  More (double click/tap):  2 3 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

 

(Ciffer) 0 via [--] giver nu dette diagram:

 

     h+>   h+>

anueq2.-gaq4.a0  (e,3ie,n) [-Taq]

    A======E==E

     O====Q==Q

 

(En form af 'passiv participium' [.Taq etc.] indgår faktisk også i .Liaq 'lavet/forarbejdet ..' ovenfor.)

 

Tilhænget .uvoq 'er (en/et) ..' fører Q videre som Subjekt eller som R = (en slags) subjektsprædikat (omsagnsled til grundled). "qimmeq kajortoq" 'en hund (som er) brun' = 'en brun hund', "qimmiuvoq kajortoq" 'det er en brun hund':

 

qimmiuvoq, qim=mi=u=voq (3 2 2 3)

 

   Analysis :  qimmi/u/voq/  =  qimmeq4.u2.Poq1.€0  (indi,3e) [-u-]

  <qimmeq4  navnestamme E noun stem> OseP: (i94;162 1) {PE 331:2 qikmiR} >qimmeq . hund |

  <.u2  føjes til navnestamme, danner verbalstamme E is added to a noun stem, forms a verbal stem>  'er (en/et) ..' .uvoq

  <.Poq1  indikativ (fremsættemåde) E indicative>

  <.€0  3. person ental E 3rd person singular>

 

(Ciffer) 0 via [--] giver disse diagrammer:

 

      h+>h+>  h+>

qimmeq4.u2.Poq1.€0  (indi,3e) [-u-]

     Q==S====S==S

 

      h+>h+>  h+>

qimmeq4.u2.Poq1.€0  (indi,3e) [-u-]

     Q==R

        S====S==S

 

Jvf. "kajortoq qimmiuvoq" 'det brune er en hund' med "kajortoq" '([noget] der er) brun[t]' som subjektled (grundled).

 

Subjektled står foran verbet ligesom i danske (ikke spørgende) sætninger. Men den kantede parentes [-u-] fortæller mit program til grønlandsk sætningsanalyse (som ikke er med her) at verbet "qimmiuvoq" '(det) er en hund' også kan kombineres med et efterfølgende (såkaldt) prædikativled som "kajortoq" '(som er) brun(t)'.

 

.uvoq 'er (en/et) ..' (og .nngorpoq 'bliver ..') danner intransitive verbalstammer, og .Toq 'som ..' ('intransitiv navnemåde') føjes normalt kun til intransitive verbalstammer; men i kombination med et 'universelt' tilhæng imellem sig kan de godt bruges transitivt. Et universelt tilhæng er uomdannende og kan både være verbalt og nominalt, f.eks. .rsuaq 'stor/slem/grim ..' og .rsuarpoq '.. voldsomt'. Vi ser det i

 

nalusorsuuaa ['han/hun er fuldstændig uvidende om det'] na=lu=sor=suu=aa (2 2 3 4 4)

 

   Analysis :  nalu/sor/su/u/a/a  =  nalu2.Toq4.rsu(aQ)4.u2.Paq1.a0  (indi,3e,3e) [-u-]

  <nalu2  verbalstamme E verbal stem> OseP: (i59;40 1) {PE 231:7 naLu-} >naluvoq . er uvidende, kan ingenting |

  <.Toq4  føjes til verbalstamme, danner navnestamme E is added to a verbal stem, forms a noun stem>  'som ..' ('intransitiv navnemåde') .Toq

  <.rsu(aQ)4  udvider navnestamme E expands a noun stem>  'stor/slem/grim ..' .rsuaq

  <.u2  føjes til navnestamme, danner verbalstamme E is added to a noun stem, forms a verbal stem>  'er ..' .uvoq

  <.Paq1  indikativ (fremsættemåde) E indicative>

  <.a0  3. person ental, Objekt = 3. person ental E 3rd person singular, Object = 3rd person singular>

 

  More (double click/tap) :  10 11 12 13

 

(Ciffer) 0 via trykknappen [--] giver nu dette diagram:

 

    h++++++++++++++++++>

    <+++++++++++++++U

         H++++++++++>

         <+V              h+>

nalu2.Toq4.rsu(aQ)4.u2.Paq1.a0  (indi,3e,3e) [-u-]

   A====Q========Q==A====A==A

    O====E========E==O====O==O