Diagrammer
En sætning er ikke bare en
række af ord, de indgår også i en ('syntaktisk') struktur. Man må genkende
denne struktur for at forstå hvad sætningen betyder. Sætningen er flertydig
eller uklar hvis der er tvivl om hvilken syntaktisk struktur man skal tildele
den.
På lignende måde består et
ord ikke bare af en række orddele, de indgår også i en syntaktisk struktur.
Programmet godkender kun kæder af orddele som det kan tildele en velformet
syntaktisk struktur. Når der er fundet analyser, og man giver deres tal ind via
trykknappen [diagrams --], vil programmet vise 'relations- og Rollediagrammer'
for dem.
"qimatut"
via trykknappen [full articles ,+] giver:
Kr: (r29,105) _qimatu,
kun i pl. _qimatut, vinterforråd af tørret kød (/ tørre lodder / andre
tørrede fødemidler) som er gemt i en tør, tilmuret fjeldkløft.
OseP: (i93;130 1) {qimappaa
'efterlader sig det'; PI 323:6 qematu(t)} >qimatut (O/ >qimatuliat ) .
vinterforråd (opbevaret på et afsides sted), depot * §qimatu, t: _qimatuliaq;
tak: =qimatulivoq; _qimatoqarpoq,
_qimatueruppoq
| >qimatut, tq
Med [analysis
-] får man:
qimatut, qi=ma=tut (2 2 3)
OseP: (i93;130 1) {qimappaa
'efterlader sig det'; PI 323:6 qematu(t)} >qimatut (O/ >qimatuliat ) .
vinterforråd (opbevaret på et afsides sted), depot E winter
stores (of dried meat/fish)
*
OseP(2): (i93;120 3) P
>qimatut, tq
More (double click / tap) : K p g 0 1 4 5
0 : enkleste analyse(r) E simplest analysis/analyses
Analysis : qimatu/t =
qimatu4.#°t0 (f,)
OseP:
(i93;130 1) {qimappaa 'efterlader sig det'; PI 323:6 qematu(t)} >qimatut (O/ >qimatuliat ) . vinterforråd (opbevaret på et afsides sted),
depot E winter stores (of dried
meat/fish) *
<.#°t0 flertal E
plural>
More (double click / tap) : ' + % * 1 4 5
Med (ciffer) "0"
via trykknappen [--] får man nu i et nyt vindue:
--0 :
enkleste analyse(r) E simplest analysis/analyses
h+>
qimatu4.#°t0
(f,)
Q====Q
OseP:
(i93;130 1) {qimappaa 'efterlader sig det'; PI 323:6 qematu(t)} >qimatut (O/ >qimatuliat ) . vinterforråd (opbevaret på et afsides sted),
depot E winter stores (of dried
meat/fish) *
<.#°t0 flertal E plural>
Pilen h+> ovenover
viser at de to orddele er knyttet sammen i en højrerettet
relation. Flertalsendelsen .#°t0 danner stammen
qimatu4 til ordet "qimatut", som kan indgå
i den større struktur 'en sætning'; så det er naturligt at lade endelsen være
hovedled i relationen. Linien Q====Q under de to
orddele angiver at stammen og ordet betegner det samme 'vinterforråd'.
Bøjningsendelsen viser at det er flertal (fordi det består af flere stykker
tørret kød eller fisk).
"1" via [--]
giver:
--1
h+>
qimatu4.#°t0 (e,2e,n)
Q====Q
E====E
OseP: (i93;130 1) {qimappaa
'efterlader sig det'; PI 323:6 qematu(t)} >qimatut (O/ >qimatuliat ) .
vinterforråd (opbevaret på et afsides sted), depot E winter
stores (of dried meat/fish)
*
<.#°t0 ental, Ejer = 2. person ental,
nominativ E singular, Possessor
= 2nd person singular, nominative>
(jvf. den anden analyse af
"anut" i [grammatik]Højrecifre og
bøjninger). Ordet med denne analyse ville betyde 'dit vinterforråd' (ental).
Her er en Ejer som er 2. person ental 'du/dig/dit/din(e)', se linien E====E nederst.
Ordet fortæller en
historie om nogle Aktører, kan man sige. Det stiller Roller til rådighed for
disse Aktører. I Q-Rolle(r) optræder den som (jvf.
latin QUI) navneordet eller navnestammen betegner, her et vinterforråd
(flertal). I E-roller optræder den som ejer det betegnede (eller har anden nær
tilknytning til det), her 'du' = den der tales til.
Stammen qimatu4 bruges kun
i flertal, men i stedet for "qimatutit" (f,2e,n) ville man nok sige "qimatuliatit".
Giver man det via [analysis -], får man:
qimatuliatit, qi=ma=tu=li=a=tit (2 2 2 2 2 3)
Analysis : qimatu/lia/tit
= qimatu4.Liaq4.#-tit0 (f,2e,n)
OseP: (i93;130) {qimappaa
'efterlader sig det'; PI 323:6 qematu(t)} >qimatut (O/ >qimatuliat ) .
vinterforråd (opbevaret på et afsides sted), depot E winter
stores (of dried meat/fish)
*
<.Liaq4 udvider navnestamme E expands
a noun stem>
'lavet/forarbejdet ..' .Liaq
<.#-tit0 flertal, Ejer = 2. person ental, nominativ E plural,
Possessor = 2nd person singular, nominative>
More (double click / tap) : 4 7 9 11 12 13 14
(Ciffer) 0 via [--] giver
nu dette diagram:
g+> h+>
qimatu4.Liaq4.#-tit0 (f,2e,n)
Q=====Q======Q
E======E
OseP: (i93;130 1) {qimappaa
'efterlader sig det'; PI 323:6 qematu(t)} >qimatut (O/ >qimatuliat ) .
vinterforråd (opbevaret på et afsides sted), depot E winter
stores (of dried meat/fish)
*
<.Liaq4 udvider navnestamme E expands
a noun stem>
'lavet/forarbejdet ..' .Liaq
<.#-tit0 flertal, Ejer = 2. person ental,
nominativ E plural, Possessor = 2nd person singular, nominative>
'dit (= det af dig)
samlede vinterforråd'. Stammen qimatu4 er udvidet med et tilhæng .Liaq4
'lavet/forarbejdet ..', som indfører en ny Ejer = den der har lavet det nævnte
qimatuliaq4. Ejer for qimatu4 er snarere det sted hvor forrådet findes. Der er
ikke nogen linie for den sidstnævnte Ejer i
diagrammet fordi den ikke optræder i andre dele af ordet.
Orddele som hverken ændrer
højreciffer eller Roller har deres hovedled umiddelbart til venstre. "anorersuaq" via [analysis -]
giver:
anorersuaq, a=no=rer=su=aq
(2 2 3 2 3)
OseP:
(i9;121 6) >anorersuaq . storm E storm |
OseP(2): (i9;121 15) P *
>anori, t rr >anorersuaq, _anorersualiuppaa, _anorilliorpoq, _anorisarpoq, €anorisaat, _anorisaasiorpoq
More (double click / tap) : K g 0 1 4 5 6 9
--0 :
enkleste analyse(r) E simplest analysis/analyses
h++++++++++>
<+v
anorI4.rsu(aQ)4.€0 (e,n)
Q========Q==Q
OseP:
(i9;121 1) {PE
33:6 anuqe} >anori . vind, blæst
E wind |
<.rsu(aQ)4 udvider navnestamme
E expands a noun
stem> 'stor/slem/grim ..' .rsuaq
<.€0 ental, nominativ E singular,
nominative>
N orddele knyttes sammen
af N-1 relationer.
Verber (udsagnsord) har
endelse for Subjekt og evt. for Objekt person_og_tal,
se [grammatik]Højrecifre og bøjninger. Når der er Objekt, bruges betegnelsen
Agens som sagt i stedet for Subjekt. "anuerpaa"
via [analysis -] giver:
anuerpaa, a=nu=er=paa (2 2 3 4)
OseP: (i9;105 1) {anu}
>anuerpaa S spænder den fra, tager seletøjet af
den, slipper den løs E unharnesses it, lets it loose *
OseP(2): (i9;105 2) P *
>anuerpaa (=qimmeq =qimuttoq). tak:
=anu, =anut
More (double click/tap) : K p g 0 2 3 6
--0 :
enkleste analyse(r) E simplest analysis/analyses
h+> h+>
anueq2.Paq1.a0
(indi,3e,3e)
A====A==A
O====O==O
OseP: (i9;105 1) {anu}
>anuerpaa S spænder den fra, tager seletøjet af
den, slipper den løs E unharnesses it, lets it loose *
<.Paq1 indikativ (fremsættemåde) E indicative>
<.a0 3. person ental, Objekt = 3. person ental E 3rd person
singular, Object = 3rd person singular>
--2
h+>
h+> h+>
anu4.eq2.Paq1.a0
(indi,3e,3e)
E===O====O==O
A====A==A
<anu4 navnestamme
E noun stem> OseP:
(i9;96 1) {PE 33:5 anu}
>anu (/S >anut ) . sele (til
et trækdyr) E harness, dogs' traces *
<.eq2 føjes
til navnestamme, danner verbalstamme E is added to a noun stem, forms a verbal stem> 'tager .. af/fra den/ham' .erpaa
<.Paq1 indikativ (fremsættemåde) E indicative>
<.a0 3. person ental, Objekt = 3. person ental E 3rd person
singular, Object = 3rd person singular>
Det handler som før sagt
om at Agens tager selen af (Objekt =) et trækdyr, dvs. af Ejer for anu4. Manden
frigør hunden fra dens træksele.
Agens og Objekt har begge person_og_tal = 3. person ental her. Man kan beskrive dem
nærmere med navneord (eller nominalfraser) i
sætningen. Et navneord som beskriver Objekt skal stemme overens med nominativ
(grundfald): "qimmeq (e,n) anuerpaa" 'han
spændte hunden fra'. Mere almindeligt er: "qimmini
(,3re,n) anuerpai
(indi,3e,3f)" 'han spænder/spændte sine hunde fra'. Ejer person_og_tal stemmer overens med r(efleksiv)
her fordi Ejer og verbets (Subjekt eller) Agens har den samme Aktør, jvf.
[grammatik]Højrecifre og bøjninger.
Det 'halvtransitive' tilhæng .(T)ivoq [mm., se sidst i [grammatik]Sammenføjningsregler (2)]
undertrykker et Objekt. Vil man alligevel udtrykke Objektet i sætningen, må man
nu sætte det i instrumentalis (nik-fald, 'med ..'): "qimmiminik (,3re,nik) anuiivoq" (eller
"anuersivoq") 'han spændte hundene (: sine
hunde) fra'. "anuiivoq" via [analysis -] giver:
anuiivoq, a=nu=ii=voq (2 2 4 3)
Analysis : anui/i/voq/ = anueq2.(T)i2.Poq1.€0 (indi,3e) [k]
OseP: (i9;105 1) {anu}
>anuerpaa S spænder den fra, tager seletøjet af den,
slipper den løs E unharnesses it, lets
it loose *
<.(T)i2
udvider verbalstamme E expands a verbal
stem> '.. (nogen/noget)'
('halvtransitiv') .(T)ivoq
<.Poq1 indikativ (fremsættemåde) E indicative>
<.€0 3. person ental E 3rd person singular>
More (double click / tap): 1 2 3 5 6 9 10 11 12 13 14
(Ciffer) 0 via [--] giver nu dette diagram:
g+> h+>
h+>
anueq2.(T)i2.Poq1.€0 (indi,3e) [k]
A=====S====S==S
O===L
OseP: (i9;105 1) {anu}
>anuerpaa S spænder den fra, tager seletøjet af
den, slipper den løs E unharnesses it, lets it loose *
<.(T)i2
udvider verbalstamme E expands a verbal
stem> '.. (nogen/noget)'
('halvtransitiv') .(T)ivoq
<.Poq1 indikativ (fremsættemåde) E indicative>
<.€0 3. person ental E 3rd person singular>
L står for lokalkasus, her
instrumentalis = nik-fald [k].
Man kan ofte beskrive tilhængenes betydning mere præcist ved hjælp af Roller. Det
tilhæng der traditionelt kaldes 'passiv participium'
fører simpelthen stammens A videre som E og dens O videre som Q. "qimmeq (e,n)
anuigaa" 'hunden(,) hans (: den af ham)
fraspændte' = 'hunden som han spændte fra':
anuigaa, a=nu=i=gaa (2 2 2 4)
Analysis : anui/ga/a =
anueq2.-gaq4.a0 (e,3ie,n) [-Taq]
OseP:
(i9;105 1) {anu} >anuerpaa S
spænder den fra, tager seletøjet af den, slipper den løs E unharnesses
it, lets it loose *
<.-gaq4 føjes til verbalstamme, danner
navnestamme E is added to a verbal stem, forms a noun stem>
'(noget/en) ..t' (= .Taq efter k,q) .-gaq
<.a0 ental, Ejer = (ikke refleksiv)
3. person ental, nominativ E singular, Possessor = (not reflexive) 3rd
person singular, nominative>
More (double click/tap): 2 3 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
(Ciffer) 0 via [--] giver
dette diagram:
h+> h+>
anueq2.-gaq4.a0
(e,3ie,n) [-Taq]
A======E==E
O====Q==Q
(En form af 'passiv
participium' [.Taq etc.]
indgår faktisk også i .Liaq 'lavet/forarbejdet ..'
ovenfor.)
Tilhænget (4) .u2 'være (en) ..' fører
Q videre som Subjekt eller som R = (en slags) subjektsprædikat (omsagnsled til
grundled). "qimmeq kajortoq"
'en hund (som er) brun' = 'en brun hund', "qimmiuvoq
kajortoq" 'det er en brun hund':
qimmiuvoq, qim=mi=u=voq (3 2 2 3)
Analysis : qimmi/u/voq/ = qimmeq4.u2.Poq1.€0 (indi,3e) [-u-]
OseP: (i94;162 1) {PE 331:2 qikmiR} >qimmeq . hund E dog |
<.u2 føjes til navnestamme, danner
verbalstamme E is added to a noun
stem, forms a verbal stem> 'er
(en/et) ..' .uvoq
<.Poq1 indikativ (fremsættemåde) E indicative>
<.€0 3. person ental E 3rd person singular>
(Ciffer) 0 via [--] giver
disse diagrammer:
h+>h+> h+>
qimmeq4.u2.Poq1.€0 (indi,3e)
[-u-]
Q==S====S==S
h+>h+> h+>
qimmeq4.u2.Poq1.€0 (indi,3e) [-u-]
Q==R
S====S==S
Jvf. "kajortoq qimmiuvoq" 'det
brune er en hund' med "kajortoq" '([noget]
der er) brun[t]' som subjektled (grundled).
Subjektled står foran verbet ligesom i danske (ikke spørgende)
sætninger. Men den kantede parentes [-u-] fortæller mit program til grønlandsk
sætningsanalyse (som ikke er med her) at verbet "qimmiuvoq"
'(det) er en hund' også kan kombineres med et efterfølgende (såkaldt) prædikativled som "kajortoq"
'(som er) brun(t)'.
.uvoq
'er ..' (og .nngorpoq 'bliver ..') danner
intransitive verbalstammer, og .Toq 'som ..'
('intransitiv navnemåde') føjes normalt kun til intransitive verbalstammer; men
i kombination med et 'universelt' tilhæng imellem sig
kan de godt bruges transitivt. Et universelt tilhæng
er uomdannende og kan både være verbalt og nominalt, f.eks. .rsuaq 'stor/slem/grim ..' og .rsuarpoq '.. voldsomt'. Vi ser det i
nalusorsuuaa ['han/hun er fuldstændig uvidende om det'] na=lu=sor=suu=aa (2 2 3 4 4)
Analysis : nalu/sor/su/u/a/a =
nalu2.Toq4.rsu(aQ)4.u2.Paq1.a0 (indi,3e,3e) [-u-]
OseP:
(i59;40 1) {PE
231:7 naLu-} >naluvoq . er uvidende,
<.Toq4 føjes til verbalstamme, danner navnestamme E
is added to a verbal stem, forms a noun stem> 'som
..' ('intransitiv navnemåde') .Toq
<.rsu(aQ)4
udvider navnestamme E expands a noun stem>
'stor/slem/grim ..' .rsuaq
<.u2 føjes til navnestamme, danner
verbalstamme E is added to a noun
stem, forms a verbal stem> 'er ..' .uvoq
<.Paq1 indikativ (fremsættemåde) E indicative>
<.a0 3. person ental, Objekt = 3. person
ental E 3rd person singular, Object
= 3rd person singular>
More (double click/tap) : 10 11 12 13
(Ciffer) 0 via trykknappen
[--] giver nu dette diagram:
h++++++++++++++++++>
<+++++++++++++++U
H++++++++++>
<+V h+>
nalu2.Toq4.rsu(aQ)4.u2.Paq1.a0
(indi,3e,3e) [-u-]
A====Q========Q==A====A==A
O====E========E==O====O==O