Sammenføjningsregler

Man føjer de to første orddele i rækken sammen og får en sammensat stamme. Det gentages igen og igen indtil resultatet er blevet et enkelt ord: iga:2.Toq4.#°t0 -> igaso:q4.#°t0 -> igasu:t0 -> "igasut" (f,). (I stedet for mellemrum skriver jeg her ":" imellem stammens konstantdel og variable del.) Der er lidt forskellige tegn og regler ved ciffer 0 (= ord), 4 (= navnestamme) og 2 (= verbalstamme).

---

0 = ord

En 'stamme' med 0 på højre side er som sagt et ord. Det kan ende på vokal eller kort lukkelyd: anu:0, anu:t0. Nogle få endelser udlyder på k hhv. t men kan have t hhv. k i stedet: :K0 hhv. :T0. Ordudlydende vokal kan også være ai.

Til ord kan man føje nogle få konjunktioner (bindeord) og udråb som .lu 'og ..', .una 'det er ..'. Desuden en række af navnestammernes tilhæng som .kasik 'den sølle ..' (ordfinal konsonant forsvinder foran velaren). Når to vokaler eller to konsonanter kommer til at stå ved siden af hinanden ved sammenføjningsgrænsen, smelter de sammen efter de sædvanlige regler (se [grammatik]Lyd og skrift): "anullu" = "anut" (f,) eller "anup" (e,g) + .lu .

Der indsættes en bindestreg mellem vokal og aa: "una-aasiit" u6.na0.aasiit0 (e,n) 'det er det sædvanlige (.aasiit) med ham/den (una)'. Foran vokal bliver udlydende konsonant (lukkelyd) til den tilsvarende nasal, men man kan skrive lukkelyden med bindestreg efter i stedet: "inunguna = inuk-una" inuk4.¤0.una0 (e,n) 'mennesket dér'.

G (i .Gooq 'der siges at ..') -> "g" efter vokal; q + G -> "r", k + G -> "g" eller "nng", p,t + G -> "nng". Efter i har .ttaaq 'også ..' ofte formen .ssaaq . Indlydende V (i .Vrpoq 'siger/råber: ..') betyder samme (korte) vokal som i stammen.

---

4 = navnestamme

Navnestammer kan ende på vokal (anu:4) eller :q, :k (inu:k4), :T. Vokalen kan også være :I (= i.2), der bliver til "a" foran vokal og undertiden forsvinder foran konsonant. Et i < i.2 ændrer ikke et nabo-t til s.1 . :k og :q forsvinder normalt foran vokal og foran en velar konsonant (se [grammatik]Lyd og skrift), og de slettes af tegnet "-" (foran anden konsonant). T undgår at falde bort i disse tilfælde ved at tilføje et beskyttende I: "angutaa" anguT4.a0 (e,3ie,n). Der er også et S < T efter i(.1) eller efter aa < a+i: "ikitsit" ikitsiS4.¤0 (e,n), "ikitsiseqarpit" ikitsiS4.qaq2.Pi1.t0 (inte,2e) 'har du en tændstik / tændstikker?'. :ttI -> :tta foran vokal, ellers :tsi.

Mange navneendelser begynder med tegnet "#", som sletter et udlydende :q i navnestammer. Hvis der er en kort konsonant og vokal (a/e/o) med i den variable del (:CVq4.#), kan resultatet også blive :CC1V med CC1 = forstærket C. Det fremgår normalt af Ordbogeeraq (P) hvad konsonanten forstærkes til, jvf. [vejledning]Forkortelser i (Ose)P. De fleste konsonanter bliver blot lange, g,r bliver normalt til kk hhv. qq, og j,s(.1) bliver normalt til ts [som i "natsat" na:saq4.#°t0 (f,) 'huer, hatte']. S bliver til ingenting eller forstærkes til langt s.2: "aarnussat" aarnuSaq4.#°t0 (f,) 'amuletter'.

De mest komplicerede navneendelser er .#°t0 (f,) og .#°p0 (e,g). "°" angiver at de tilføjer et i hhv. u hvis stammen stadig ender på konsonant efter at "#" har virket og T,S har tilføjet beskyttende I; et udlydende k falder derefter bort: "inuit" inu:k4.#°t0 (f,) 'mennesker'. Udlydende Q er et q som ikke slettes af "#": "alliup" alle:Q4.#°p0 (e,g) 'den nederstes'; K og t slettes derimod ligesom q: "ammassat" ammassa:K4.#°t0 (f,) 'ammassætter', "Kaalap" Kaala:t4.#°p0 (e,g) 'Karens'. Der forekommer også stammeudlyd (aq), (aQ) og (Saq), som alle forsvinder foran vokal.

Endvidere er der navnestammer på :Eq4 og :Ik4, og på :CEq4 og :CIk4. E,I (= i.2) undgår helst at komme til at stå ved siden af en vokal; så her bliver q ikke slettet af "#", og q,k falder ikke bort foran vokal. E,I kan falde bort hvis konsonanterne (C og q,k) er forenelige. Ellers afsvækkes q,k til hæmmelyd eller eventuelt til nasal (hvis C er kort m eller n), og E,I kan falde bort hvis konsonanterne nu er forenelige. Under [grammatik]Lyd og skrift så vi eksemplerne "ernerup" ern:Eq4.#°p0 (e,g) (q -> r) og "karra" ka:ngEq4.a0 (e,3ie,n) (ng + q er umuligt, men ng + r -> rr). Jvf. også "ermup" (m + q) = "erngup" (m + [nr]) i:mEq4.#°p0 (e,g) 'vand-'.

Navnestammerne har nogle tilhæng der begynder med .Li-, som betyder .-li- eller .#i- med obligatorisk forstærkning (hvis den variable del er CV[C1]) og bortfald af alt fra og med stammevokalen, eller også blot .i- med bortfald af E,I mellem konsonanter: "ilerfiorpoq = iliviliorpoq" ili:vEq4.Lioq2.Poq1.¤0 (indi,3e) 'graver en grav'; "aasivoq" aas:aq4.Li2.Poq1.¤0 (indi,3e) 'tilbringer sommeren der'. :T4.Li- -> :tili- eller :si- (med s.1 < t i direkte kontakt med tilhængets i.1). Der er også en bøjningsendelse .Ni0 (e,3re,n) 'sin ..' der opfører sig på lignende måde (men :T4.Ni0 -> :tini0 eller :nni0).

Nogle navnestammer på I kan tilføje et k som bliver til ng foran vokal: "assi = assik" assi:ng4.¤0 (e,n), "assia = assinga" assi:ng4.a0 (e,3ie,n). :g4 er et k som kan blive til g (i stedet for at forsvinde) foran .#°p0 (e,g) og .#°t0 (f,): "saarulligit = saarulliit". Tilhængene .-tsiaq og .atsiaq skrives med finalt :r for at markere at de har former med langt a: .-tsiaamik .-tsia:r4.#mik0 (e,nik). Indlydende .A (i .Araq 'lille ..') betyder .a eller samme (korte) vokal som i stammen.

---

2 = verbalstamme

Verbalstammer kan ende på vokal eller :q, :k, :t, :T. Vokalen kan også være I (i.2), som smelter sammen med det første konsonantbogstav i mådetegnene Poq1, Paq1 (indi[kativ]) og vlu1 (cont[emporativ]) til "a": "ajoralugu" ajor:I2.vlu2.gu0 (cont,,3ie) 'idet han/hun/den synes dårligt om det'. Verbalstammernes I bliver ikke til a foran vokal, men i et enkelt tilfælde kan vi få u: "piguuk = pigiguk" pi4.g:I2.guk0 (impe,2e,3e) 'tag det i besiddelse!'.

Efter i.1 har man :c i stedet for :t : "nunaatsoq" nuna4.ic2.Toq4.¤0 (e,n) 'en som er uden land'. Men i ".nngilaq" 'ikke ..' har man :l i stedet: .nngi:l2.Poq1.¤0 (indi,3e), "nngitsoq" .nngil2.Toq4.¤0 (e,n). Tilhænget ".tippaa" har derimod I = i.2, som jo ikke ændrer et nabo-t til s.1 og :c : .t:It2.Paq1.a0 (indi,3e,3e).

:q, :k, :t (også i :It, og :c, :l) falder normalt bort foran vokal og foran en velar konsonant (se [grammatik]Lyd og skrift), og de slettes af tegnet "-". T tilføjer et beskyttende I, som dog bliver til i og ikke a foran vokal (som altid er i). Der er også verbalstammer med mere (op til :CVC1 eller :CCV) i den variable del.

Verbalendelserne har ikke noget (geminerende) "#", men nogle tilhæng har kortere (bi)former med "#". Hvis der er en vokal med i det der mangler i den kortere form, bliver en stammevokal (V =) i.2 gerne til "a": "pannarippoq" pa:nEq2.#rik2.Poq1.¤0 (indi,3e) 'er knastør' (.#rippoq 'er dygtig til at ..; .. meget' < .#q [< .neq] + .gippoq 'har/er en god/smuk ..'). En allerede lang konsonant (CC) ændres ikke ved forstærkningen.

Tilhængene .Fvik, .Ut og .Uppaa har også former uden f hhv. u, som kan føjes med forstærkning til stammer der ender på :CV. Med .Fvik har man undertiden dobbeltformer: "neriffik" 'spisested', "nerrivik" '(spise)bord' ne:ri2.Fvik4.¤0 (e,n). Foran .Ut og .Uppaa kan V = i falde bort i stedet, i enkelte gamle former uden kompenserende forstærkning: "aput" 'sne' < ap:i2.UT4.¤0 'noget som det sner med'. Det 'halvtransitive' tilhæng .(T)ivoq (og enkelte andre) tilføjer kortformen af .Fvik uden forstærkning: "ilisivik" ili2.(T)i:v2.Fvik4.¤0 (e,n) 'hylde (= sted hvor man lægger noget)'. (Dette v står i leksikon, men det bliver normalt ikke vist på skærmen.)

Jeg har også brugt andre store bogstaver først i verbalstammernes tilhæng og endelser. G,K,J,K',P,T -> g,g,j,j,v,s(.2) efter vokal, -g/k,k,k,ki,p,t efter konsonant, dog q + G,K,J,K' -> r,r,r,ri, c,l + T -> ts, T.T -> ss(.2). Indlydende cs -> ts efter vokal og med T,t (osv.), ellers ss,rs. Skærmformen kan ende på -aeq eller -ai for at angive at et følgende t kan blive til s(.1) selv om stammens vokal er "aa" og ikke i. Også verbalstammer kan ende på et (aq) som (mere eller mindre regelmæssigt) falder bort foran vokal.

Et tilhæng begynder med ".%l" og nogle få med ".%s"; tegnet "%" kan slette et udlydende I i stammen. .(u)m betyder .um, .im (ofte når stammevokalen er i) eller .-m .

'Halvtransitiv' (dvs. formen med undertrykt Objekt) dannes normalt med .(T)ivoq, dog med .nnippoq når stammen ender på I (og i enkelte andre tilfælde). .(T)ivoq betyder normalt .ivoq efter k,q , .sivoq (med s.2) efter vokal; med -T får vi normalt -ssivoq (s.2), med -t og -c : -tsivoq (s.1 som altid i ts). Med stammeudlydende -aaq eller -eeq får vi normalt -aarivoq hhv. -eerivoq . Andre former end de 'normale' er angivet i stammeleksikon. Man vil se at den 'halvtransitive' form af .qquppaa plejer at være .qqutsivoq, samt at .ersivoq ofte bruges som 'halvtransitiv' af .erpaa .