Sammenføjningsregler
resultatet
også blive :CC1V med CC1 = forstærket C. Det fremgår
normalt af Ordbogeeraq (P) hvad konsonanten forstærkes til, jvf.
[vejledning]Forkortelser i (Ose)P. De fleste konsonanter bliver blot lange, g,r bliver normalt til kk hhv. qq, og j,s(.1) bliver normalt
til ts [som i "natsat" na:saq4.#°t0 (f,) 'huer, hatte']. S bliver til
ingenting eller forstærkes til langt s.2: "aarnussat" aarnuSaq4.#°t0
(f,) 'amuletter'.
De
mest komplicerede navneendelser er .#°t0 (f,) og .#°p0
(e,g). "°" angiver at de tilføjer et i hhv. u hvis stammen stadig
ender på konsonant efter at "#" har virket og T,S
har tilføjet beskyttende I; et udlydende k falder derefter bort:
"inuit" inu:k4.#°t0 (f,) 'mennesker'. Udlydende Q er et q som ikke
slettes af "#": "alliup" alle: Man føjer de to første
orddele i rækken sammen og får en sammensat stamme. Det gentages igen og igen
indtil resultatet er blevet et enkelt ord: iga:2.Toq4.#°t0
-> igaso:q4.#°t0 -> igasu:t0 -> "igasut" (f,). (I stedet for
mellemrum skriver jeg her ":" imellem stammens konstantdel og
variable del.) Der er lidt forskellige tegn og regler ved ciffer 0 (= ord), 4
(= navnestamme) og 2 (= verbalstamme).
---
0
= ord
En
'stamme' med 0 på højre side er som sagt et ord. Det kan ende på vokal eller
kort lukkelyd: anu:0, anu:t0. Nogle få endelser udlyder på k hhv. t men kan
have t hhv. k i stedet: :K0 hhv. :T0. Ordudlydende
vokal kan også være ai.
Til
ord kan man føje nogle få konjunktioner (bindeord) og udråb som
.lu 'og ..', .una 'det er ..'. Desuden en række
af navnestammernes tilhæng som .kasik 'den sølle ..'
(ordfinal konsonant forsvinder foran velaren). Når to vokaler eller to
konsonanter kommer til at stå ved siden af hinanden ved sammenføjningsgrænsen,
smelter de sammen efter de sædvanlige regler (se [grammatik]Lyd og skrift):
"anullu" = "anut" (f,) eller "anup" (e,g) + .lu .
Der
indsættes en bindestreg mellem vokal og aa: "una-aasiit"
u6.na0.aasiit0 (e,n) 'det er det sædvanlige (.aasiit)
med ham/den (una)'. Foran vokal bliver udlydende konsonant (lukkelyd) til den
tilsvarende nasal, men man kan skrive lukkelyden med bindestreg efter i stedet:
"inunguna = inuk-una" inuk4.€0.una0 (e,n)
'mennesket dér'.
G
(i .Gooq 'der siges at ..') -> "g" efter
vokal; q + G -> "r", k + G -> "g" eller "nng",
p,t + G -> "nng". Efter i har .ttaaq
'også ..' ofte formen .ssaaq . Indlydende V (i .Vrpoq
'siger/råber: ..') betyder samme (korte) vokal som i stammen.
---
4
= navnestamme
Navnestammer
kan ende på vokal (anu:4) eller :q, :k (inu:k4), :T. Vokalen
kan også være :I (= i.2), der bliver til "a"
foran vokal og undertiden forsvinder foran konsonant. Et i < i.2 ændrer ikke
et nabo-t til s.1 . :k og :q
forsvinder normalt foran vokal og foran en velar konsonant (se [grammatik]Lyd
og skrift), og de slettes af tegnet "-" (foran anden konsonant). T
undgår at falde bort i disse tilfælde ved at tilføje et beskyttende I:
"angutaa" anguT4.a0 (e,3ie,n). Der er også
et S < T efter i(.1) eller efter aa < a+i: "ikitsit"
ikitsiS4.€0 (e,n), "ikitsiseqarpit" ikitsiS4.qaq2.Pi1.t0
(inte,2e) 'har du en tændstik / tændstikker?'. :ttI -> :tta
foran vokal, ellers :tsi.
Mange
navneendelser begynder med tegnet "#", som sletter et udlydende :q i navnestammer. Hvis der er en kort konsonant
og vokal (a/e/o) med i den variable del (:CVq4.#), kan Q4.#°p0 (e,g) 'den nederstes'; K og t slettes derimod ligesom q:
"ammassat" ammassa:K4.#°t0 (f,) 'ammassætter', "Kaalap"
Kaala:t4.#°p0 (e,g) 'Karens'. Der forekommer også stammeudlyd (aq), (aQ) og
(Saq), som alle forsvinder foran vokal.
Endvidere
er der navnestammer på :Eq4 og :Ik4, og på :CEq4 og
:CIk4. E,I (= i.2) undgår helst at komme til at stå
ved siden af en vokal; så her bliver q ikke slettet af "#", og q,k
falder ikke bort foran vokal. E,I kan falde bort hvis
konsonanterne (C og q,k) er forenelige. Ellers afsvækkes q,k
til hæmmelyd eller eventuelt til nasal (hvis C er kort m eller n), og E,I kan
falde bort hvis konsonanterne nu er forenelige. Under [grammatik]Lyd og skrift
så vi eksemplerne "ernerup" ern:Eq4.#°p0 (e,g)
(q -> r) og "karra" ka:ngEq4.a0 (e,3ie,n) (ng + q er umuligt, men
ng + r -> rr). Jvf. også "ermup" (m + q) = "erngup" (m +
[nr]) i:mEq4.#°p0 (e,g) 'vand-'.
Navnestammerne
har nogle tilhæng der begynder med .Li-, som betyder
.-li- eller .#i- med obligatorisk forstærkning (hvis den variable del er
CV[C1]) og bortfald af alt fra og med stammevokalen, eller også blot .i- med
bortfald af E,I mellem konsonanter: "ilerfiorpoq = iliviliorpoq"
ili:vEq4.Lioq2.Poq1.€0 (indi,3e) 'graver en grav'; "aasivoq" aas:aq4.Li2.Poq1.€0
(indi,3e) 'tilbringer sommeren der'. :T4.Li- ->
:tili- eller :si- (med s.1 < t i direkte kontakt med tilhængets i.1). Der er
også en bøjningsendelse .Ni0 (e,3re,n) 'sin ..' der
opfører sig på lignende måde (men :T4.Ni0 -> :tini0 eller :nni0).
Nogle
navnestammer på I kan tilføje et k som bliver til ng foran vokal: "assi =
assik" assi:ng4.€0 (e,n), "assia =
assinga" assi:ng4.a0 (e,3ie,n). :g4 er et k som kan blive til g (i stedet
for at forsvinde) foran .#°p0 (e,g) og .#°t0 (f,):
"saarulligit = saarulliit". Tilhængene .-tsiaq
og .atsiaq skrives med finalt :r for at markere at de har former med langt a:
.-tsiaamik .-tsia:r4.#mik0 (e,nik). Indlydende .A (i
.Araq 'lille ..') betyder .a eller samme (korte) vokal som i stammen.
---
2
= verbalstamme
Verbalstammer
kan ende på vokal eller :q, :k, :t, :T. Vokalen kan
også være I (i.2), som smelter sammen med det første konsonantbogstav i
mådetegnene Poq1, Paq1 (indi[kativ]) og vlu1 (cont[emporativ]) til
"a": "ajoralugu" ajor:I2.vlu2.gu0 (cont,,3ie)
'idet han/hun/den synes dårligt om det'. Verbalstammernes I bliver ikke til a
foran vokal, men i et enkelt tilfælde kan vi få u: "piguuk = pigiguk"
pi4.g:I2.guk0 (impe,2e,3e) 'tag det i besiddelse!'.
Efter
i.1 har man :c i stedet for :t : "nunaatsoq"
nuna4.ic2.Toq4.€0 (e,n) 'en som er uden land'. Men i ".nngilaq" 'ikke ..' har man :l i stedet: .nngi:l2.Poq1.€0 (indi,3e),
"nngitsoq" .nngil2.Toq4.€0 (e,n). Tilhænget ".tippaa" har
derimod I = i.2, som jo ikke ændrer et nabo-t til s.1 og :c
: .t:It2.Paq1.a0 (indi,3e,3e).
:q, :k, :t (også i :It, og :c, :l) falder normalt bort foran
vokal og foran en velar konsonant (se [grammatik]Lyd og skrift), og de slettes
af tegnet "-". T tilføjer et beskyttende I, som dog bliver til i og
ikke a foran vokal (som altid er i). Der er også verbalstammer med mere (op til :CVC1 eller :CCV) i den variable del.
Verbalendelserne
har ikke noget (geminerende) "#", men nogle tilhæng har kortere
(bi)former med "#". Hvis der er en vokal med i det der mangler i den
kortere form, bliver en stammevokal (V =) i.2 gerne til "a":
"pannarippoq" pa:nEq2.#rik2.Poq1.€0
(indi,3e) 'er knastør' (.#rippoq 'er dygtig til at ..; .. meget' < .#q [<
.neq] + .gippoq 'har/er en god/smuk ..'). En allerede lang konsonant (CC)
ændres ikke ved forstærkningen.
Tilhængene .Fvik, .Ut og .Uppaa har
også former uden f hhv. u, som kan føjes med forstærkning til stammer der ender
på :CV. Med .Fvik har man undertiden dobbeltformer:
"neriffik" 'spisested', "nerrivik" '(spise)bord'
ne:ri2.Fvik4.€0 (e,n). Foran .Ut og .Uppaa kan V = i
falde bort i stedet, i enkelte gamle former uden kompenserende forstærkning:
"aput" 'sne' < ap:i2.UT4.€0 'noget som det sner med'. Det
'halvtransitive' tilhæng .(T)ivoq (og enkelte andre)
tilføjer kortformen af .Fvik uden forstærkning: "ilisivik"
ili2.(T)i:v2.Fvik4.€0 (e,n) 'hylde (= sted hvor man lægger noget)'. (Dette v
står i leksikon, men det bliver normalt ikke vist på skærmen.)
Jeg
har også brugt andre store bogstaver først i verbalstammernes tilhæng og
endelser. G,K,J,K',P,T -> g,g,j,j,v,s(.2) efter
vokal, -g/k,k,k,ki,p,t efter konsonant, dog q + G,K,J,K' -> r,r,r,ri, c,l +
T -> ts, T.T -> ss(.2). Indlydende cs -> ts efter vokal og med T,t (osv.), ellers ss,rs.
Skærmformen kan ende på -aeq eller -ai for at angive at et følgende t kan blive
til s(.1) selv om stammens vokal er "aa" og ikke i. Også
verbalstammer kan ende på et (aq) som (mere eller mindre regelmæssigt) falder
bort foran vokal.
Et
tilhæng begynder med ".%l" og nogle få med
".%s"; tegnet "%" kan slette et udlydende I i stammen.
.(u)m betyder .um, .im (ofte når stammevokalen er i)
eller .-m .
'Halvtransitiv'
(dvs. formen med undertrykt Objekt) dannes normalt med .(T)ivoq,
dog med .nnippoq når stammen ender på I (og i enkelte andre tilfælde). .(T)ivoq
betyder normalt .ivoq efter k,q , .sivoq (med s.2)
efter vokal; med -T får vi normalt -ssivoq (s.2), med -t og -c : -tsivoq (s.1
som altid i ts). Med stammeudlydende -aaq eller -eeq får vi normalt -aarivoq
hhv. -eerivoq . Andre former end de 'normale' er
angivet i stammeleksikon. Man vil se at den 'halvtransitive' form af .qquppaa
plejer at være .qqutsivoq, samt at .ersivoq ofte bruges som 'halvtransitiv' af .erpaa .