Højrecifre, bøjninger og tilhæng

De grønlandske orddele (morfemer) skrives med et ciffer på højre side. Cifferet betegner at morfemet er

0: (sidste del af) et ord

1: første del af en verbalendelse

2: verbalstamme, eller tilhæng der danner en verbalstamme

3: første (eller ikke sidste) del af en sammensat navneendelse

4: navnestamme, eller tilhæng der danner en navnestamme

6: pegestamme

7: pronominalstamme som bøjes i person_og_tal

8: 'retningsstamme'

9: præfiks eller forbinder

8 er en slags navnestamme, se nedenfor; 6 og 7 er også nominale.

Det følgende morfem i et sammensat grønlandsk ord skal have dette klasseciffer på venstre side. Morfemer som kan stå først i ordet, dvs. præfikser og stammer, har venstreciffer 9 - også i dansk. Til klasseciffer 0..8 svarer blot 0 i dansk.

Prøv nu at give programmet det grønlandske ord "anuerpaa" via [analysis -]:

anuerpaa, a=nu=er=paa (2 2 3 4)

OseP: (i9;105 1) {anu} >anuerpaa S spænder den fra, tager seletøjet af den, slipper den løs E unharnesses it, lets it loose *

OseP(2): (i9;105 2) P * >anuerpaa (=qimmeq =qimuttoq) tak: =anu, =anut

More (double click / tap) : K p g 0 2 3 6

(Som sædvanlig er der mest tryk på de tungere stavelser. "rp" i "a=nu=er=paa" betegner langt p med r-indlyd, dvs. med uvularisering af den foregående vokal.)

0 : enkleste analyse(r) E simplest analysis/analyses

Analysis : anuer/pa/a = anueq2.Paq1.a0 (indi,3e,3e)

<anueq2 verbalstamme E verbal stem> OseP: (i9;105 1) {anu} >anuerpaa S spænder den fra, tager seletøjet af den, slipper den løs E unharnesses it, lets it loose *

<.Paq1 indikativ (fremsættemåde) E indicative>

<.a0 3. person ental, Objekt = 3. person ental E 3rd person singular, Object = 3rd person singular>

More (double click / tap) : K O p g 2 3 6

2

Analysis : anu/er/pa/a = anu4.eq2.Paq1.a0 (indi,3e,3e)

<anu4 navnestamme E noun stem> OseP: (i9;96 1) {PE 33:5 anu} >anu (/S >anut ) . sele (til et trækdyr) E harness, dogs' traces *

<.eq2 føjes til navnestamme, danner verbalstamme E is added to a noun stem, forms a verbal stem> 'tager .. af/fra den/ham' .erpaa

<.Paq1 indikativ (fremsættemåde) E indicative>

<.a0 3. person ental, Objekt = 3. person ental E 3rd person singular, Object = 3rd person singular>

More (double click / tap) : K O p g 0 3 6

Her er "anuerpaa" 'tager seletøjet af den' analyseret som anu4 'sele' plus tilhænget .erpaa 'tager .. af den'. Det føjes som sagt til en navnestamme (4).

"anut" via [analysis -] giver:

anut, a=nut (2 3)

OseP: (i9;96 1) {PE 33:5 anu} >anu (/S >anut ) . sele (til et trækdyr) E harness, dogs' traces *

OseP(2): (i9;96 3) P >anut, tq

More (double click / tap) : K p g 0 1 2 4 5

0 : enkleste analyse(r) E simplest analysis/analyses

Analysis : anu/t = anu4.#°t0 (f,)

<anu4 navnestamme E noun stem> OseP: (i9;96 1) {PE 33:5 anu} >anu (/S >anut ) . sele (til et trækdyr) E harness, dogs' traces *

<.#°t0 flertal E plural>

More (double click / tap) : K O p g 1 2 4 5

"anuerpaa" anueq2.Paq1.a0 (indi,3e,3e) er et verbum (udsagnsord), mens "anu" anu4.¤0 (e,n) [ental, nominativ] og "anut" anu4.#_t0 (f,) [flertal] er navneord. Ciffer 2 på højre side kendetegner verbalstammer eller stammeudvidelser (tilhæng) som danner verbalstammer. Ciffer 4 på højre side kendetegner navnestammer eller tilhæng som danner navnestammer. Det sidste morfem i ordet har altid 0 på højre side.

Verbalendelser består normalt af en orddel med 1 på højre side og en følgende orddel med 0 på højre side. Den første angiver modus (måde), her indikativ (fremsættemåde). Den anden angiver værdien af Subjektets (grundleddets) og et evt. Objekts (genstandsleds) person_og_tal. I "anuerpaa" (indi,3e,3e) har begge værdien 3e = 3. person ental ('han/hun/den/det').

Et grønlandsk verbum kan kun bruges med objektled (genstandsled) hvis det (som "anuerpaa") har en værdi af Objekt person og tal, dvs. hvis det er 'transitivt'. Så bruges betegnelsen Agens i stedet for Subjekt; verber har altså Agens + Objekt eller kun Subjekt.

Den intransitive form "anuerpoq" findes ikke i leksikon. Giver man den, foreslår programmet den tilsvarende transitive ("anuerpaa"). (Og omvendt når en transitiv form ikke findes i leksikon.) Programmet foreslår også (dobbeltklik på) "-anuerpoq or -+anuerpoq".

Grønlandske verber har en værdi af modus (måde, her indi[kativ] = fremsættemåde) på første plads i deres bøjningsparentes. Grønlandske navneord og andre nomina har derimod en værdi af kasus (fald) på sidste plads i deres bøjningsparentes. "anu" anu4.¤0 (e,n) '(hunde)sele' er et navneord i e[ntal] med kasus = n[ominativ] (nævnefald). "anut" anu4.#°t0 (f,) 'seletøj' er et navneord i f[lertal]; ordet hedder det samme i n[ominativ] og i g[enitiv] (afhængefald), derfor er den sidste plads i bøjningsparentesen tom.

Der er også 6 såkaldte lokalkasus (som allativ); de svarer normalt til en dansk præposition (forholdsord). Nominativ og genitiv kan kaldes grammatiske kasus, men instrumentalis (nik) anvendes også ved et Objekt som er blevet undertrykt af det 'halvtransitive tilhæng .(T)ivoq etc.

"anut" er normalt flertal (f,) og betyder 'seletøj'; men det kan også være (e,2e,n) 'din sele':

1

Analysis : anu/t = anoq4.#°t0 (f,)

<anoq4 navnestamme E noun stem> OseP: (i9;97 1) {anu} ¤anoraa , ¤anorivaa

<.#°t0 flertal E plural>

Analysis (2): anu/t = anu4.#°t0 (e,2e,n)

<anu4 navnestamme E noun stem> OseP: (i9;96 1) {PE 33:5 anu} >anu (/S >anut ) . sele (til et trækdyr) E harness, dogs' traces *

<.#°t0 ental, Ejer = 2. person ental, nominativ E singular, Possessor = 2nd person singular, nominative>

More (double click / tap) : K O p g 0 2 4 5

Vælger man 4 eller 5, ser man at stammen anoq4 er anu4 med tilføjet .q4 ; det føjes til navnestammer der ender på vokal, og det angiver at stammen betegner noget tælleligt (: et styk[ke] seletøj). Se også [vejledning]Analyse med dansk.

I "anut" anu4.#°t0 (e,2e,n) 'din sele' er den betegnede ('sele') ental, og den har en Ejer som er 2. person ental ('din/dit _'). Også navneord kan have en eller to værdier af (person_og_)tal. Når der er to værdier, og kasus er en lokalkasus, kan endelsen ofte analyseres i to dele ligesom verbalendelserne:

anuinut ['til/mod dens/deres seletøj'], a=nu=i=nut (2 2 2 3)

Analysis : anu/i/n/ut = anu4.i3.nut0 (f,3i,nut)

<anu4 navnestamme E noun stem> OseP: (i9;96 1) {PE 33:5 anu} >anu (/S >anut ) . sele (til et trækdyr) E harness, dogs' traces *

<.i3 flertal, Ejer = (ikke refleksiv) 3. person E plural, Possessor = (not reflexive) 3rd person>

<.n3 lokalkasus E local case>

<.ut0 allativ (nut-fald) 'til/mod ..' E allative>

Endelsen her har faktisk tre dele, idet programmet analyserer (3).nut0 som (3).n3.ut0. Orddelen (3).n3 er fælles for 4 af de 6 grønlandske lokalkasus.

Værdierne af person_og_tal angives af den første del (4).i3 af den sammensatte navneendelse; her: flertal, Ejer = (ikke refleksiv) 3. person (ental eller flertal, det kan ikke ses af ordet). Med refleksiv (= tilbagevisende) Ejer har vi i stedet:

"anuminut" = anu4.#-mi3.nut0 (f,3re,nut) 'til/mod sit seletøj', "anuminnut" = anu4.#-mik3.nut0 (f,3rf,nut) 'til/mod deres seletøj'.

(Entalsformerne lyder ligesådan når stammen ender på vokal eller på et q som blot forsvinder ved gemination [#].) Bemærk i øvrigt at i dansk er forskellen mellem refleksiv og ikke refleksiv Ejer (sit - dens) udvisket i flertal: deres - deres. En person_og_tal stemmer overens med r(efleksiv) hvis den svarer til (over)sætningens Subjekt eller Agens. (Eller hvis Aktøren bag den pågældende person_og_tal omfatter [over]sætningens Subjektaktør/Agensaktør, se sidst i [grammatik]Relationer i sætningen.)

"anuinut" via [analysis -] og "p" giver et (negativt) eksempel:

OseP: (i96;85 2) * _qitorngartoqqut, t _qitorngartoqqutip, _qitorngartoqqutit: =allunaaq =qimmit =anuinut =tulliusoq =peersaatilik

More (double click / tap) : 0 1 4 13

"qitorngartoqqut" er her forklaret som en rem ("allunaaq") med skagleben ("peersaatilik") der sidder [fast i en øsken] umiddelbart ("tulliusoq") ved hundenes seletøj ("qimmit anuinut"). Seletøjets Possessor (= Ejer) er hundene, men verbets Subjekt er remmen ("allunaaq"). "anuinut" (f,3i,nut) 'ved/mod deres seletøj' har derfor Possessor person_og_tal (= 3i) som stemmer overens med i(kke refleksiv).

I [grammatik]Eksempler er navnestammen nuna4 'land' og verbalstammen aki2 'svare ..' bøjet igennem i alle former. Man kan dobbeltklikke på et ord i skemaet og give det ind via [analysis -]; når man derefter vælger "0" eller et større tal, får man bøjningsendelsens almene form at se. Man kan også give højre ende af ordet ind via [right part /] og derefter via [analysis -]. Det virker hvis man segmenterer korrekt, dvs. ikke midt i en orddel eller sammensat endelse.

I [grammatik]Eksempler er der desuden bøjningsskema for pegestammen av6 'dér i nord', og for stammen tamaq7 'al(le) _' som danner personbøjede pronominer (stedord). Grønlandsk har også nogle få pronominalstammer med fast person og mindre regelmæssig bøjning. Endelig er der nogle grønlandske 'retningsstammer' som aT8, f.eks. i "ammut 'nedad', "ataani" 'under det' og "apparpoq" 'kommer længere ned'; de bruges kun med nogle få af navneendelserne og tilhængene.

Grønlandsk har endvidere ord der ikke kan siges at have nogen værdi af kasus eller modus eller (person_og_)tal. Vi kan sige at de har en tom bøjningsparentes: (). Udråbsord, adverbier (biord) og konjunktioner (bindeord) hører herhen. Nogle få af dem føjes (som 'tilhængspartikler') altid til andre ord, f.eks. konjunktionen .lu 'og _': "anuinullu" anu/i/n/ul/lu = anu4.i3.nut0.lu0 (f,3i,nut) [=lu] 'og til/mod/ved deres seletøj'. .lu fungerer i sætningen som en konjunktion, og dette signaleres til sætningsanalysen med en egenskab "=lu" i den kantede parentes. (Men mit program til sætningsanalyse er ikke med her.)

Desuden har grønlandsk nogle få tilhæng som tilføjes efter en endelse for lokalkasus og danner en verbalstamme. F.eks. hedder det i Frederik Nielsens oversættelse af H.C.Andersens "Kejserens nye klæder": "kaasari atisaasivimminiippoq" 'kejseren er i klædeskabet (= i sit klædeskab)':

atisaasivimminiippoq, a=ti=saa=si=vim=mi=niip=poq (2 2 4 2 3 2 5 3)

Analysis : atisa/asivim/mi/n/i/ip/poq/ = atisaq4.uT4.Livik4.#mi3.ni0 (e,3re,ni) ...

<atisaq4 navnestamme E noun stem> OseP: (i14;190 1) {ativaa; [PE 55:1 ate-]} >atisaq . klædningsstykke E piece of apparel |

<.uT4.Livik4 udvider navnestamme E expands a noun stem> .usivik = .ut plus .Livik

<.#mi3 ental, Ejer = (refleksiv) 3. person ental E singular, Possessor = (reflexive) 3rd person singular>

<.n3 lokalkasus E local case>

<.i0 lokativ (ni-fald) 'i/på/ved ..' E locative>

Analyse / Analysis : ... = .it2.Poq1.¤0 (indi,3e) atisaasivimmini+ippoq

<.it2 føjes til ord, danner verbalstamme E is added to a word, forms a verbal stem> 'er ..' .ippoq

<.Poq1 indikativ (fremsættemåde) E indicative>

<.¤0 3. person ental E 3rd person singular>

More (double click / tap): 1 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

H.C.Andersen spiller her på ligheden mellem det danske navneord "skab" og det danske afledningsmorfem "-skab" f.eks. i "fuldskab" eller "landskab". Dette ordspil går tabt i oversættelsen til helt andre sprog. I norsk og svensk kunne man bevare det.

"atisaasivimminiippoq" indgår i sætninger ligesom de to ord "atisaasivimmini" (e,3re,ni) 'i sit klædeskab' og "ippoq" (indi,3e) 'han/hun/den/det er ..' ville gøre. Personendelsen stemmer overens med r(efleksiv) fordi den svarer til kejseren, som er sætningens Subjekt.

Hvis man giver .ut og .Livik ind, vil man se at de betyder 'ejet ..' hhv. 'sted (.Fvik) hvor man anbringer (.Livoq) ..'. "atisaasivik" 'klædeskab' er med andre ord et 'sted hvor man anbringer ejede klæder'. "atisaq" 'klædningsstykke' er 'noget (.Taq) at tage på (ativaa)', så "atisaasivik" kan alt i alt analyseres som ati2.Taq4.uT4.Li2.Fvik4.¤0 (e,g).

I dansk sætter man ofte flere ord sammen, med eller uden 'fuge-s' (eller evt. e) imellem: ord//bog, ordbog/s/arbejde, barn/e/mad. Programmet kan også analysere den slags sammensætninger (compounds) når man giver dem via trykknappen [-+]. I grønlandsk forekommer de kun sjældent:

siniffik-pooq, si=nif=fik-pooq (2 3 3 5)

OseP: (i108;99 2) >siniffik-pooq O sovepose |

More (double click / tap) : 0 7 14

0 : enkleste analyse(r) E simplest analysis/analyses

Analysis : siniffik/-/pooq/ = siniffik4.-9.pooq4.¤0 (e,n)

<siniffik4 navnestamme E noun stem> OseP: (i108;99 1) {sinippoq; PI 87:10 cinegvik} >siniffik . seng E bed, bedstead |

<.-9 forbinder, af endelse for (e,n) E connector, from singular, nominative>

<pooq4 navnestamme E noun stem> OseP: (i81;216 1) {PI 294:9 pu(g)uq} >pooq . sæk, hylster; indpakning E bag, case, sheath |

<.¤0 ental, nominativ E singular, nominative>

More (double click / tap) : O 7 14

"siniffik-pooq" betyder mere ordret: 'seng-pose(n)'; det indgår i sætninger som ét ord med endelsen (4).¤0 (e,n). De to stammer er knyttet sammen til én af orddelen ('forbinderen') (4).-9 , kan man sige. (4).-9 kommer af endelsen (4).¤0 (e,n), men det er ikke (mere) en bøjningsendelse. F.eks. hedder ordet i flertal "siniffik-puut", ikke siniffiit-puut. (Programmet accepterer også den sidste form, men den er ikke korrekt.) "siniffik" 'en seng' kan analyseres som sinIk2.Fvik4.¤0 (e,n) 'et sted (.Fvik) at sove (sinipppoq)'.

Efter dansk har man også dannet f.eks. "assammik-arsarneq" 'med hånd | boldspil' = 'håndbold', med en forbinder (4).#mik-9 < (4).#mik0 (e,mik). Den er heller ikke mere en bøjningsendelse. Der er desuden enkelte ældre dannelser som "ulloqeqqa" eller "ullo'qeqqa" 'middag', af "ullup qeqqa" 'dagens midte'.

Grønlandsk har præfikserne aa9 og taC9; de føjes kun til de 12 pegestammer, og på en mere eller mindre uregelmæssig måde. Derfor har jeg simpelthen indlagt pegestammerne i stammeleksikon (OseP) både uden og med aa9 (foran vokal) og taC9: u6, aaju6 og aa6 (=u/na, =aaju/na og =aa/na), kan6 og takan6 (=kan/na, =kan/ani og =takan/ani), pav6 og tappav6 (=pan/na, =pav/ani og =tappav/ani), osv. taC9 viser tilbage til noget tidligere omtalt, eller det påkalder opmærksomhed ligesom aa9 (præfiks), aa0 (partikel) og (0).aa (tilhængspartikel).

Programmet analyserer det givne ord fra venstre side i en stammekæde og fra højre side i en suffikskæde. Det sidste morfem i en gyldig stammekæde er en stamme; det har ciffer 9 på venstre side og < 9 på højre side. Suffikskæder indeholder intet morfem med 9 på venstre eller højre side. En analyse består af en stammekæde og en suffikskæde som passer sammen.

Grønlandsk har mange bøjningsendelser, og en grønlandsk stamme kan udvides igen og igen med et tilhæng. Grønlandske ord har derfor tit en lang suffikskæde. I danske ord er det stammekæden som kan være relativt lang. Grønlandske stammekæder indeholder sjældent mere end én stamme, og aldrig mere end to.

Man kan se (første del af) alle endelserne som "stammer" i fil i156. Tilhængene står som "stammer" i filerne i139-i155. Den almene form begynder med ".", og under den står en eller flere overfladeform(er) som begynder med "/". Endelserne og tilhængene (som "stammer") står i alfabetisk orden i de første filer o (o1 til o12). Indeksfilen o0 er en oversigt; linje nr. N i fil o0 er begyndelsen af den første linje i fil oN.

749 af tilhængene i filerne i er mærket med et "A" og en omtrentlig oversættelse, baseret på ordbøgerne og deres eksempler. Man kan se dem i [grammatik]Tilhæng med oversættelse I og II. (Hvis man opfatter ".aluit" som flertal af ".aluk", er der 748.) Et "B" (efter "A" eller alene) betyder at der er et eller flere eksempler på tilhænget i Oqaatsit.

I Kleinschmidts ordbog hedder det at tilhængene er mere eller mindre frie hhv. bundne, se [vejledning]Forkortelser i Kr. Der er fem grader. Et bundet tilhæng forekommer kun i nogle få stammer som alle findes i ordbogen; man kan ikke danne nye med det. I moderne terminologi hedder det at tilhængene er mere eller mindre 'produktive'.

3. udgave (1997) af Oqaatsit omfatter ifølge forordet 718 tilhæng; men nogle af dem er sideformer som programmet kan genkende, f.eks. (4).givaa = (4).gaa og (2).givaa = (2).gaa. Og mange er kombinatoriske varianter af det samme, f.eks. [to gange] -givaa = -gaa og -rivaa = -raa (efter q). (q + .g -> r som forklaret i [grammatik]Lyd og skrift.) De to tilhæng (4).gaa og (2).gaa bliver på den måde til 2*2*2 = 8 'tilhæng' i Oqaatsit. Hvis jeg ser bort fra genkendelige sideformer og kombinatoriske varianter, så får jeg det til at der er knap 500 forskellige tilhæng i Oqaatsit (1997). I filerne i er de som sagt markeret med et "B", efter "A" (432) eller alene (51). Ialt (432 + 51 =) 483 tilhæng er altså mærket med et "B", som betyder at der er mindst ét eksempel på tilhænget i Oqaatsit. Ifølge supplementsbindet (1998) er langt de fleste af disse tilhæng produktive.

Oqaatsit prøver ikke at forklare hvad tilhængene betyder i sig selv. Derfor udarbejdede Gitte Hertling og Lise Lennert deres "Grønlandsk tilhængsliste" (Pilersuiffik 1988). De har bestræbt sig på at medtage alle de nu anvendte produktive tilhæng, men udeladt de fleste af de bundne, uproduktive. Tilhængslisten medtager 432 tilhæng og 13 tilhængspartikler. I 2. udgave (Ilinniusiorfik 2011) er der fem tilhæng mere og nogle flere eksempler. Jeg har citeret knap 200 af tilhængslistens eksempler som supplement til ordbøgerne.

Man kan give højre del af et ord (f.eks. "gaa" eller "givaa", "raa" eller "rivaa") via trykknappen [right part /] og få min notation (".gaa" eller ".givaa"), som er opslagsform i GroenOrd. Notationen er forklaret i [grammatik]Lyd og skrift og [grammatik]Sammenføjningsregler.