Ordbøgerne
I
[vejledning]Kørsel er det forklaret hvordan man bruger programmet. Her skal jeg
gå i nogle flere detaljer med ordbøgerne.
"qajaavoq" via trykknappen [full
articles ,+]
giver som sagt:
Kr: (r25,21) _qajaavoq,
omkommer i kajak.
OseP: (i84,51) {qajaq;
PI 319:8 qayau-} >qajaavoq
. er omkommet i kajak * >qajaavoq: =qaannakkut =ajunaarpoq; _qajaasoqarajoqaaq, _qajaangajappoq
Giv
det via [+] og få:
OseP: (i84,51) {qajaq;
PI 319:8 qayau-} >qajaavoq
. er omkommet i kajak E has perished in a kayak * >qajaavoq: =qaannakkut =ajunaarpoq; _qajaasoqarajoqaaq, _qajaangajappoq
"_"
umiddelbart foran opslagsordet i Kr betyder at det
står med fede typer i Kleinschmidts ordbog. Den
krøllede parentes {qajaq; PI 319:8 qayau-} i OseP er forklaret i
[vejledning]Kørsel.
Efter
"* " kommer det der står om ordet i den rent grønlandsksprogede
ordbog P (= Jonathan Petersen: ordbogeeraq, 1951).
">" umiddelbart foran "qajaavoq"
betyder at ordet findes oversat (og ligeledes med ">" foran) i
første del af artiklen, foran "* ". Der står "_"
umiddelbart foran et par andre ord som også er dannet af stammen i "qajaavoq"; disse fortegn gør dem til opslagsord.
Grønlandske ord med en anden stamme (som "qaannakkut"
og "ajunaarpoq") skrives med fortegnet
"=".
Dobbeltklik
på ordet "qajaq" (eller "qajaq" via [input]) giver:
looked in (double click / tap) : K171 f30 t39 O215 B77
Kr: (r25,10)
§qajaq, 2. (pl. =qaannat),
1) en kajak (den eskimoiske mandfolkebåd, her altid kun til én mand og med én
åre med blad i begge ender; ellers også bekendt under navnet 'bajdar'); 2) manden i sin kajak. Jvf. =umiaq.
OseP: (i83;213
1) {PE 319:5 qayaR}
>qajaq . kajak
E kayak (with a man in it) |
OseP(2): (i83;213 10) P * >qajaq, t
aann -§qajartaarpoq, €qajarsiorpoq, &qajassiaq |
Giv
det via trykknappen [full articles ,+] og få:
Kr: (r25,10) §qajaq,
2. (pl. =qaannat), 1) en kajak (den eskimoiske
mandfolkebåd, her altid kun til én mand og med én åre med blad i begge ender;
ellers også bekendt under navnet 'bajdar'); 2) manden
i sin kajak. Jvf. =umiaq.
OseP: (i83,213) {PE 319:5 qayaR} >qajaq . kajak | >qaannat O kajakker, kajakmænd | >qaannat
=marluk =aggerput: S der
kommer to kajakmænd roende | >qajara =iluarsarallarlara: S lad mig først ordne min kajak! * >qajaq, t aann -§qajartaarpoq, €qajarsiorpoq,
&qajassiaq
| >qaannat, tq | -#qaannakkut =pivoq: =qajaavoq
Den
gamle ordbog Kr (fra 1871 med et tillæg fra 1893)
giver tit en mere omhyggelig forklaring af ordets betydning. Fortegn "§" i Kr betyder at "qajaq" er trykt med dobbeltfede
typer fordi stammen ikke kan opfattes som afledt af en anden stamme. (Stammen i
"qajaavoq" synes derimod at være en
udvidelse af stammen i "qajaq", så "qajaavoq" står med almindeligt fede typer: _qajaavoq.) Grønlandske ord i teksten i Kr
skrives med fortegn "=" svarende til antikva; det danske er trykt med
krøllede bogstaver (fraktur). Nogle andre fortegn mm. er forklaret sidst i
[vejledning]Forkortelser i Kr.
Giver
man "qajaq" via trykknappen [+], får man en
mere fuldstændig OseP og ikke Kr:
OseP: (i83,213) {PE 319:5 qayaR} >qajaq . kajak E kayak (with a man in it) | >qaannat O kajakker, kajakmænd | >qaannat
=marluk =aggerput: S der
kommer to kajakmænd roende E there are two kayak
men who come paddling | -#qaannap -#qaannamut -#qaannanut | >qajara =iluarsarallarlara: S lad
mig først ordne min kajak! E let me first arrange my
kayak | -#qaannama -€qajaa -§qajarpoq
| -§qajakasiga -§qajakua €qajapilorujussuaq | €qajarsiaq #qajarsiaa | -§qajarsissagaluarama
#qajassaa * >qajaq, t aann -§qajartaarpoq, €qajarsiorpoq, &qajassiaq | >qaannat, tq | -#qaannakkut =pivoq: =qajaavoq
(Man
får det samme med "i83;213".) "-#qannap",
"-#qaannamut" osv. i Ose (mellem
"}" og "*") henviser til en anden artikel (eller
flere) hvor det grønlandske ord står i et eksempel. Man kan dobbeltklikke på
henvisningen og få eksemplerne. Disse henvisninger (og de engelske
oversættelser) blev udeladt da vi gav ordet via trykknappen [full articles ,+]. Mere om henvisningerne senere.
"
O " efter et opslagsord i Ose betyder at det kun står i Oqaatsit (O, 1997); " S "
betyder at det kun står i Schultz-Lorentzens ordbog (S = s, 1926). " . " betyder at ordet står i begge ordbøger, og
så vises kun O og (når man ikke giver ordet via [full
articles ,+])
den engelske oversættelse (e) af s: ">qajaq .
kajak E kayak (with a man
in it)". Man kan få s at se ved at give ordet via trykknappen [Ose ;]:
(s94,126) "qajaq >qajaq . kajak
(med mand i)
(s94,127) "qajaq =qajaq =una =kiaana >sanaa : hvis værk er den kajak?
Som
forklaret i [vejledning]Kørsel kan man også give et dansk ord via [Ose ;] og få de første indtil 100 artikelsegmenter i Ose(P)
hvor ordet forekommer. Eller man kan skrive et andet maksimalt antal (1-200) og
et mellemrum foran ordet som man giver ind.
Skråstreg
bruges meget i stedet for 'eller', og et ekstra mellemrum bruges sammen med en
følgende "/ " til afgrænsning. 'A B (/ C) D' (med et ekstra mellemrum
foran B) betyder således 'A B D' eller 'A C D'. Sæt af dobbelte skråstreger korresponderer:
'A//B C//D' = 'A C' eller 'B D'.
Der
kan være alternative opslagsformer. F.eks. 'A /S B' betyder at O har formen A
mens S i stedet har formen B. 'A S/ B' betyder at S desuden har formen B. Og
tilsvarende for O.
Efter
en " * " senere i artiklen fra OseP kommer
som sagt de tilhørende opslag i den rent grønlandsksprogede
ordbog P = Ordbogeeraq. Hvert opslag optager et
segment af artiklen. Se også [vejledning]Forkortelser i (Ose)P.
Et
fortegn "_" i P gør som sagt ordet til opslagsord. Fortegnet er
erstattet af "€" eller "-€" når ordet findes (med
oversættelse) i et eksempel i O, i en anden artikel. Fortegnet "_" i
P er erstattet af "#"/"-#" hvis ordet kun står i et
eksempel i se, af "§"/"-§" hvis
ordet i stedet står i et eksempel i Kr, og af
"&" hvis ordet kun står i (Bd)g. Der
skelnes mellem opslagsord og andre grønlandske ord (med fortegn "=")
i OseP og Kr; fortegn
"-€"/"-#"/"-§" i P
kendetegner ord som forekommer i teksten kun i O, se hhv. Kr.
Ose
fungerer som stammeleksikon. I den mere fuldstændige Ose (se ovenfor) er der
henvisninger fra et ords rette plads til en anden artikel (eller flere) hvor
ordet er oversat. Disse henvisninger er ord med fortegn
"€"/"-€"/"#"/"-#"/"§"/"-§"/"&" som i P. Der er
også nogle henvisninger med fortegn "%"/"-%" til ord med
fortegn "_"/"=" i P (i den mere detaljerede gamle
retskrivning), men de er udeladt når programmet ved analyse foretrækker denne
stamme - og når de ikke er nødvendige for at definere stammen. Nogle få andre
ord fra (Bd)g er tilføjet med fortegn "&" i Ose. Fortegn "-&"
betyder at ordet er (del af) et botanisk navn, se nedenfor. Der er indsat
ekstra skilletegn ("| ") således at intet segment i Ose indeholder
mere end 3 af den slags henvisninger.
Et
ord kan være oversat (eller vist i gammel retskrivning) flere steder, men der
henvises kun til dem med det fortegn som står højest i hierarkiet
"€"/"-€/"#"/"-#"/"§"/"-§"/"&"/"%"/"-%".
Man kan få alle stederne at se ved at give ordet via [analysis
-] eller [-+] og dobbeltklikke på de(t) viste K/r/O/s/l/p/B/d/g.
Fortegn
"," i Ose bruges ved nogle eksempler på tilhæng;
giv f.eks. "immikkoorpoq" via [input]:
looked in (double click / tap) : K74 f24 t19 O85 B42
Kr: (r22;1 1) _immikkoorpoq,
er for sig selv : særskilt. |
OseP: (i32;73 1) {immikkut;
[PE 118:6 eLmi-]} >immikkoorpoq
. er særskilt /
for sig / isoleret \ is by himself /
separate |
OseP(2): (i32;73
10) P * >immikkoorpoq, >immikkoortippaa,
>immikkoortitsivoq, €immikkoortortaq,
&immikkoortuisa =1-at,
>immikkuulupput, #immikkuutaarput
OseP(3): (i139;13 5) (4) ,nunakkoorpoq ,immikkoorpoq |
i139;13
er artiklen for tilhænget .#kkoorpoq . Hvis eksemplet på et
tilhæng er oversat i den samme artikel, bruges
fortegnet ":" i stedet - også i P hvis ordet er der. Giv f.eks. "palasikkut"
via [input]:
looked in (double
click / tap) : K150 f29 t35 O186 B71
OseP: (i71;18 11) §palasigaat
#palasikkut #palasikkunni |
OseP(2): (i139;21 7) (4) :palasikkut S præsten og hans familie/besætning \ the clergyman and his family/rowers |
OseP(3): (i139;21
11) P (4) * -kut t-t: :palasikkut,
_ajoqikkut, _Siimuukkut, _angaakkut, _aataakkut, _Aggukkut, _naalakkakkut
"palasikkut" via [+] giver:
OseP: (i71,18) >palasi
. præst E clergyman | #palasili
#palasilu #palasilumi | #palasiluunniit #palasissaaq -€palasip | -#palasimik -#palasimit | -#palasinik -#palasitut | >palasiat S
deres præst E their clergyman
| >palaseqarfik O præstegæld, sogn | €palaserpalaarpoq #palaserpaluppoq
| -#palasertaaq #palaseruusaq
| >palasigaa S har ham til præst E has him as a clergyman | §palasigaat #palasikkut
#palasikkunni | €palasikoq
#palasiliarpoq | €palasimukaapput
€palasinngorpoq #palasisoorpoq
| >palasissaq O en teologisk kandidat | >palasiuneq . ypperstepræst (hos bibelens jøder) E high priest | €palasiunikuuvoq €palasiusaarpoq #palasiutipparput * >palasi, t oqs (=palasti, oqt), >palasissaq, >palasiuneq, #palasiuvoq
OseP(2): (i139,21) (4) {PE 459:5 .nkug and .nkut} >.#kkut A B .. og de andre (familie/venner etc.), ..s E (plural form of personal names, including the family/attendants of the person in question)
| :Farikkut O Fari og hans familie / de andre | :iffiortukkut O bagerens | :Sakkakkut
O familien Sakkak | :Suulukkut
O Søren og hans venner | :Uunngortukkut O Uunngortoq og hans ledsagere | :palasikkut
S præsten og hans familie/besætning E the clergyman
and his family/rowers | :ataatakkut
=tikipput: S fader og de andre er kommet E father and the others have come | :ataatakkullu :anaanakkullu : S min fader og min moder E my father and my
mother (NG) | :Annakkormiut
H de der bor i Annas hus * -kut t-t:
:palasikkut, _ajoqikkut, _Siimuukkut, _angaakkut, _aataakkut, _Aggukkut, _naalakkakkut
i139;21
er artiklen for tilhænget .#kkut . "(4)" foran
den krøllede parentes først i artiklen betyder at tilhænget
føjes til en navnestamme, se [grammatik]Højrecifre, bøjninger og affikser. Man kan også slå "(4)" (med parentes)
op. "A" foran gengivelsen af tilhængets
betydning står for Affiks = tilhæng.
"B" betyder at der er eksempler på tilhænget
i O = Oqaatsit.
Det
neutrale fortegn "_" bruges i Ose ved en række tilhæng
som ellers kun ville stå i P. F.eks. "/paqut"
(eller "paqut" via [right part /]) giver:
looked in (double click / tap) : t6 O8
<føjes
til navnestamme E is added to a noun
stem> OseP: (i140,221 1)
(4) {-V/} /paqut
: .-paqut
Med
dobbeltklik på ".-paqut" får man:
looked in (double click / tap) :
<føjes til navnestamme E is added to a
noun stem> OseP:
(i140,220) (4) _.-paqut
* -paqut t-t: _silapaqut
[/_atsipaqut], €ilupaqut, #allipaqut; _silapaqutit [/_atsipaqutit]
Giver
man ordet (f.eks "qajaq")
via trykknappen [+-], får man artiklerne som de er i programmets leksika:
(r25,10) * §qajaq, 2.
(pl. =qaannat), 1) en kajak (den eskimoiske
mandfolkebåd, her altid kun til én mand og med én åre med blad i begge ender;
ellers også bekendt under navnet 'bajdar'); 2) manden
i sin kajak. Jvf. =umiaq.
(i83,213) "qa
Naq4 qajaq*{PE 319:5 qayaR}
+jaq . kajak \ kayak (with a man in it) | +annat O
kajakker, kajakmænd | +annat =marluk
=aggerput: S der kommer to kajakmænd roende \ there are two
kayak men who come paddling | -#annap -#annamut -#annanut | +jara =iluarsarallarlara: S lad mig først ordne min kajak! \ let me first arrange
my kayak | -#annama -€jaa -§jarpoq | -§jakasiga
-§jakua €japilorujussuaq |
€jarsiaq #jarsiaa | -§jarsissagaluarama #jassaa *
>qajaq, t áin -§qaja%rtârpoq, €qaja%rsiorpoq,
&qaja%gssiaq. | >qáinat,
tq | -#qáinákut =pivoq: =qajauvoq.
Ose
har "\ " i stedet for "E " foran den engelske oversættelse
(e) af S = s. Den konstante første del (her "qa")
af opslagsordene i Ose står kun i begyndelsen af artiklen.
P
= Ordbogeeraq er anført i den oprindelige (= Samuel Kleinschmidts) retskrivning - dog med "`" i
stedet for længdetegnet "~" (tilde, sukassutaasaq):
àma (for ãma) = aamma, vìne = viinni.
Jeg har beholdt den gamle retskrivning her fordi den tit giver væsentlige
oplysninger om ordenes opbygning. Disse oplysninger er forsvundet i udtalen og
i den retskrivning som man derfor indførte fra 1973. (En del af den gamle
retskrivnings distinktioner havde dog heller ikke på Kleinschmidts
tid nogen modsvarighed i udtalen, og/eller de har aldrig haft det.)
Den
trykte Ordbogeeraq har: "qajaq,
t áin -rtârpoq, -rsiorpoq, -gssiaq." Jeg har
tilføjet den underforståede første del af ordene og erstattet "-" med
et "%" (qaja%rtârpoq)
som bliver slettet ved omsætningen (-> qajartârpoq
-> qajartaarpoq). Hvor et "-" er udeladt
i P, har jeg tilføjet "+" i stedet for "%".
Omsætningen erstatter et afsluttende "." i Ordbogeeraq
med " ".
En
2. udgave af Ordbogeeraq ved Nikolaj Rosing udkom i
1967. Nogle tilføjelser og ændringer i den er vist i firkantet parentes [],
begyndende med "/" hvis det er en ændring. Ting som kun står i 1.
udgave skrives i krøllet parentes {}. Rosing ensrettede f.eks. verber på {-agpâ, -igpâ, -ugpâ}
til [-ápâ, -ípâ, -úpâ] uden historisk begrundelse, kun for at lette
stavningen i gammel retskrivning. Det er ikke fulgt her.
"qajaavoq" via [analysis -]
og valg af "g" giver:
g : grønlandsk ord i Bdg
E word in Greenlandic part
of Bdg
(dobbeltklik på tal efter ';' viser hele artiklen)
Bdg: (n28;248 2) være
>forulykket i kajak * qajaavoq |
Bdg(2): (n45;252 4) omkomme i
>kajak * qajaavoq
Bdg(3): (n67;394 3) >omkomme i
kajak * qajaavoq
More (double
click / tap) :
K r O p 0 4 11
Med
("qajaavoq" via [analysis
-] og) "-g" får man hele artikler uden omsætning:
(n28,248) "forulykke * ajunaarpoq
| være +t i kajak * qajaavoq | båden er +t * umiatsiaq umiiarsimavoq
(n45,252) "kajak * qajaq
| ro i + * qajartorpoq | ro om kap i + * parrupput | omkomme i + * qajaavoq
(n67,394) "omkomme * ajunaarluni
toquvoq | + af kulde * qiuvoq
| + i kajak * qajaavoq
Det
danske og det grønlandske i hvert segment er adskilt af " * ".
"+" bliver på skærmen erstattet med ">" plus
opslagsordet. Et "&" umiddelbart foran
"*" angiver at opslaget er fra ordbogens tillæg.
Der
er en del krydshenvisninger i Bdg:
looked in (double click / tap) : K255 f34 t56 O325 B117
Bdg: (n117;272 1) >være >er >var >været * .uvoq, .ippoq |
looked in (double click / tap) : K56 f23 t16 O64 B20
Bdg: (n20,281) >er 1 (-> ,være) * .uvoq
looked in (double click / tap) : K255 f34 t56 O325 B113 B114
Bdg: (n114;1 1) >var : blive noget >var * takulerpaa |
Bdg(2): (n114,3) >var ->
,være
"1"
efter dette "er" (= nutid af "være") fordi det ikke kan
indgå i et sammensat ord, se [vejledning]Analyse med dansk.
Komma
(",") umiddelbart foran et ord angiver her at der er en grønlandsk
oversættelse af det andetsteds i Bdg. Undertiden
bruges det også som her:
Bdg: (n39,187) >hulter : det
lå >hulter til ,bulter * tamallarsimapput, tamani tamaaniipput
Bdg: (n13,164) >bulter ->
,hulter
Som
sagt i [vejledning]Introduktion er Bdg suppleret med
de botaniske navne i to farvefloraer. Prøv f.eks.
med "ulvefod":
looked in (double
click / tap) : K247 f34 t55 O314 B110
Bdg: (n110;362
1) >ulvefod
,Bjerg-ulvefod * qivittut assaat |
Giv
det via [full articles ,+] eller [+] og få:
Bdg: (n110,362) >ulvefod
,Bjerg-ulvefod * qivittut assaat
| Femradet (/ Islandsk) >ulvefod {Lycopodium annotinum ssp. annotinum (/ alpestre)} * N142 kakillarnaasat R031 | Otteradet
>ulvefod {Huperzia selago}
* N143 qivittut assaat, tuttaasat, sajunnguartoq R030
Ulvefod
i almindelighed hedder "qivittut assaat" på grønlandsk. Nede i artiklen står der to
specifikke ulvefod, nemlig Femradet (eller Islandsk)
og Otteradet. "N142" siger at den første
("kakillarnaasat") står på side 142 i Nunatta Naasui, og
"R031" siger at den står på side 31 i Wild Flowers of Greenland. "N142" eller
"R031" via trykknappen [Bdg '] viser
planterne som står på de sider.
Dobbeltklik
på (sidste del af) ",Bjerg-ulvefod" giver:
looked in (double click / tap) : K13 f19 t8 O12 B1
Bdg: (n1,34) >Bjerg-ulvefod {Diphasiastrum alpinum} * N142 qivittut assaat R032
Med
"qivittut" via [input] får man:
looked in (double click / tap) : K187 f31 t43 O237 B77
OseP: (i96;140 3) >qivittut
=assaat: O ulvefod (en plante) |
OseP(2): (i96;140 4) -&qivittut
-§qivittunik |
"qivittut assaat" betyder
ordret 'fjeldgængeres fingre (eller hånd/hænder)'.
Dobbeltklik på "-&qivittut"
(eller "qivittut" via trykknappen [Bdg ']) giver de steder i Bdg
hvor ordet forekommer:
Bdg: (n1,34) >Bjerg-ulvefod
{Diphasiastrum alpinum} *
N142 qivittut assaat R032
Bdg(2): (n110;362 1) >ulvefod
,Bjerg-ulvefod * qivittut assaat
|
Bdg(3): (n110;362 3) Otteradet
>ulvefod {Huperzia selago}
* N143 qivittut assaat, tuttaasat, sajunnguartoq R030
Man
kan også give et ord af et latinsk navn via [Bdg '].
I
nogle tilfælde står der et ord med fortegn "'" ved siden af ordet med
fortegn "-&" i Ose. Dobbeltklik på det
viser kun (eller næsten kun) de botaniske navne. Et eksempel er "allunaasaq"; giv det via [input] og få:
looked in (double click / tap) : K30 f20 t11 O33 B4
Kr: (r1;72 1) _allunaasaq,
et reb/tov, en line, bindegarn o.desl. (alt slags
rebslagerarbejde). Mindre rigtigt bruges det samme ord i flere egne også om
hamp, blår og værk; s.d.f. <=allunaasiassat,
=allunaasiornikut> |
OseP: (i1;187 1)
{allunaaq} >allunaasaq
. reb, snor
E rope, cable, line, string |
OseP(2): (i1;187 2)
-&allunaasaq 'nukappiaq
|
OseP(3): (i1;187 8) P * >allunaasaq,
t >allunaasaaraq, qq _allunaasiorpoq, >allunaasiassat
Ordet
"allunaasaq" forekommer i 28
artikelsegmenter i Bdg, men "nukappiaq"
forekommer kun i 5:
Bdg: (n13;304 2) Arktisk >bynke
{Artemisia borealis} * N044
nukappiaq, allunaasaq R295
Bdg(2): (n30;256 1) >fyr : en ung
>fyr * nukappiaq |
Bdg(3): (n93,143) >springfyr * nukappiaq qiimmarissoq, perroortoq
Bdg(4): (n98;131 1) >svend * nukappiaq, kiffaq, sanaassanik suliassaminut ilinniarsimasoq |
Bdg(5): (n111,342) >ungkarl * nukappiaq, nukappiatoqaq