Sammensatte stammer (yhdyssanat, compounds)

Se igen på ordet "aallonpohja". Giver vi det via trykknappen [F analysis -], får vi:

suomi: (i2;106 4) ;aallonpohja . bølgedal

More (double click / tap) : 0 4 5

0 : simplest analysis/analyses

Analysis : aallonpohja/ = aallonpohja4.¤0 (s,n)

suomi: (c1,171) >aallonpohja . (i2;106 4) ;aallonpohja . bølgedal

<.¤0 singular, nominative>

More (double click / tap) : o 4 5

Ordet analyseres som nominalstammen aallonpohja4 med nulendelsen (4).¤0 (s,n) (= singular, nominative) for ental, nominativ (nævnefald).

Dobbeltklik på "4" og "5" giver dybere analyser:

Analysis : aallon/pohja/ = aallon9.pohja4.¤0 (s,n)

suomi: (i2;106 1) >aallon- (=aalto) : ;aallonharja . bølgekam, bølgetop |

suomi: (i64;117 1) >pohja . bund; (=perusta) grundlag; (=kengänpohja) sål _ |

<.¤0 singular, nominative>

More (double click / tap) : o 0 5

Analysis : aallo/n/pohja/ = aallo4.n9.pohja4.¤0 (s,n)

suomi: (i2;108 1) >aalto . bølge _ _aallon |

<.n9 connector, < the inflexion for singular, genitive>

suomi: (i64;117 1) >pohja . bund; (=perusta) grundlag; (=kengänpohja) sål _ |

<.¤0 singular, nominative>

More (double click / tap) : o 0 4

Stammen aallonpohja4 er her sammensat af aalto4 og pohja4 med en forbinder (connector, yhdistäjä) (4).n9. Forbinderen kommer af endelsen (4).n0 (s,g) (= singular, genitive) for ental, genitiv (afhængefald). "aallon-" ('bølge-') er det samme som aalto4.n9.

Man kan sige at stammer og ord har (underforstået) 9 på venstre side, også i dansk. Og at ord har (underforstået) 0 på højre side, også i finsk.

Den finske forbinder (4).n9 svarer til dansk "fuge-s" som i "ordbogsarbejde" (ordbog/s/arbejde/ = ord//bog/s/arbejde/). Når disse forbindere ikke indfører ændringer inde i stammen, angiver jeg dem med "§" hhv. "#" foran de følgende andetled i leksikon. "Kaspianmeri" (Kaspia/n/meri/) via [+-] giver således:

(i1,243) "Kaspia : §meri 4 . Kaspiske hav

og med "andel" via [+-] får man (andel/s/bevægelse/):

(t2,52) "andel . osuus, osa | #bevægelse . osuustoiminta

I dansk indsætter man ofte et trykløst "e" (shwa) for at undgå konsonantsammenstød. Ordet "and" via [+-] giver:

(i7,4) "bed 0 =and =breakfast

(i72,63) "rock 4 | + =and =roll | &elokuva &festivaali &musiikki | &ooppera &tähti 4 | &video &yhtye

(t2,50) "and +en >ænder . ankka, sorsa | !dam . ankkalammikko | !jagt . sorsanmetsästys | !mad : ,andemad (2) ,Kors-andemad | !steg . ankkapaisti, sorsapaisti

Dobbeltklik på ,andemad (and/e/mad/) og ,Kors-andemad giver 2+1 forskellige plantenavne.

Finsk og dansk har en hyppig forbinder (& =) (4/0).¤9 med substans ¤ = nul, f.eks. i aalto//pelti/ = bølge//blik/ (se nedenfor) og i ord//bog/ = sana//kirja/.

I finsk indsætter man konsekvent "-" mellem to ens vokaler i en sammensat stamme, f.eks. i "lehto-orvokki" (lehto/-/orvokki/). Programmet finder "lehto" og "orvokki" i leksikon, og det accepterer også formen "lehtoorvokki" (lehto//orvokki/). Men finsk skrevet "oo" betegner altid langt "o", så denne form er ikke korrekt. Der er en stavelsesgrænse mellem de to komponenter.

Jeg har kun i begrænset omfang samlet de danske compounds under deres førsteled. Finsk interesserer mig mere her, og det er mere regelmæssigt end dansk.

Prøv dernæst at give "aaltopeltikatto" ('bølgebliktag') via [F analysis -]:

Analysis : aaltopelti//katto/ = aaltopelti4.¤9.katto4.¤0 (s,n)

suomi: (c1,179) >aaltopelti . (i2;108 7) ;aaltopelti _

<.¤9 connector>

suomi: (i32;75 1) >katto . (=ulkokatto) tag, (=sisäkatto) loft _ |

<.¤0 singular, nominative>

More (double click / tap) : 1 4 5 9 13

Analysis : aalto//peltikatto/ = aalto4.¤9.peltikatto4.¤0 (s,n)

suomi: (i2;108 1) >aalto . bølge _ _aallon |

<.¤9 connector>

suomi: (c76,360) >peltikatto i61;252_003

<.¤0 singular, nominative>

More (double click / tap) : 0 4 5 9 13

Finske compounds står for det meste sent i artiklerne i filerne i, men så er de også første ord i en fil c. Programmet foretrækker analysen "aaltopelti" ('bølgeblik') + "katto" ('tag') fordi "peltikatto" ('bliktag') ikke står i lommeordbogen. "aaltopelti" står i den dansk-finske (lomme)ordbog, som vist med en "_" efter ordet.

Suomi-englanti-suursanakirja fra 2012 har både "aaltopelti" og "peltikatto" ('tin roof'). Den mellemstore Suomi-ruotsi-suomi-sanakirja fra 2007 har derimod "peltikatto" 'plåttak' og ikke "aaltopelti", men "aaltolevy" 'korrugerad plåt' i stedet.

Med 4 og 5 får man en dybere analyse af "katto" hhv. "aaltopelti":

Analysis : aaltopelti//katt/o/ = aaltopelti4.¤9.katta2.O4.¤0 (s,n)

suomi: (c1,179) >aaltopelti . (i2;108 7) ;aaltopelti _

<.¤9 connector>

suomi: (i32;71 1) >kattaa 2 . overdække, dække; belægge; (=katto) tække _ _katettu |

<.O4 jako (jakaa), lento (lentää), lähtö (lähteä), teko (tehdä), pelko (pelätä), näkö (nähdä), kuulo (kuulla); pako (paeta), löytö (löytää)>

<.¤0 singular, nominative>

More (double click / tap) : 0 1 5 9 13

Analysis : aalto//pelti//katto/ = aalto4.¤9.pelti4.¤9.katto4.¤0 (s,n)

suomi: (i2;108 1) >aalto . bølge _ _aallon |

<.¤9 connector>

suomi: (i61;252 1) >pelti . blik; (=paistopelti) plade; (=savupelti) spjæld _ |

<.¤9 connector>

suomi: (i32;71 1) >katto . (=ulkokatto) tag, (=sisäkatto) loft _ |

<.¤0 singular, nominative>

More (double click / tap) : 0 1 4 9 13

Med 9 = 4 + 5 får man den dybere analyse af begge. "13" giver "aaltopelti" + en usandsynlig analyse af "katto".

Analysen af "aaltopeltikatto" tager lidt tid fordi der er så mange stammer i filerne i + c. Giver man ordet via trykknappen [,-], går det hurtigere fordi programmet ikke søger i filerne c:

Found (double click / tap) : 0 4 13

"0" og "4" svarer til "5" og "9" ovenfor.

Mange plantenavne er sammensætninger (compounds). "ahkeraliisa" (flittiglise, Impatiens) er et eksempel. "liisa" via [full articles +] giver:

(i45,98) >liisa ; | ;liisankukka

Det fritstående ";" siger at ordet bruges som andetled i compounds. Giv "liisa" via [F reverse k_] og klik på det viste "a30", hvis du vil se de opslagsord der ligner "liisa" på højre side. ("liisa" er også førsteled i "liisankukka", som er en anden plante.)

Giver man "Impatiens" via trykknappen [F-D,D-F], får man:

looked in (double click / tap) : I1 o2 s1 q1 T1 n1 y10

suomi: (i27,272) >kC433 Balsamin-slægten, ,Impatiens 654-655 (384-385)

Impatiens hører til Balsamin-slægten, som er omtalt på side 654-655 i Bo Mossberg og Lennart Stenberg: Nordens flora, oversat og bearbejdet til dansk af Jon Feilberg, Gyldendal 2020. (Og på side 384-385 i forgængeren: Den nye nordiske Flora, Gyldendal 2003 og 2014.)

Et dobbeltklik på "272" i "i27,272 giver en oversigt over plantefamilierne i Nordens flora, hvor de er ordnet i det nye system:

"kC430

"kC431 LYNGORDENEN

"kC432 Balsaminfamilien

"kC433 Balsamin-slægten, ,Impatiens 654-655 (384-385)

"kC434 Floksfamilien

"kC435 Floks-slægten, Phlox 655-656 (482, 887)

"kC436 Limfrø, Collomia linearis 656 (482)

"kC437 Blåhoved-slægten, Gilia 656 (482)

"kC438 Jakobsstige-slægten, ,Polemonium 656-657 (482-483)

"kC439 Kodriverfamilien

"kC440 Kodriver-slægten, ,Primula 658-659 (460-461)

"kC441 Skov-alpeklokke, Soldanella montana 659 (461)

"kC442 Fjeldarve-slægten, ,Androsace 660 (462)

"kC443 Vandrøllike, ,Hottonia palustris 660 (462)

"kC444 Fredløs-slægten, ,Lysimachia 661-664 (463-464)

"kC445 Samel, ,Samolus valerandi 664 (466)

"kC446 Fjeldprydfamilien

"kC447 Fjeldpryd, ,Diapensia lapponica 665 (450)

"kC448 Galax, Galax urceolata 665

"kC449 Trompetbladfamilien

"kC450 Trompetblad, Sarracenia purpurea 665 (241)

"kC451 Lyngfamilien

"kC452 Vintergrøn-slægten, ,Pyrola 666-667 (450-451)

"kC453 Ensidig vintergrøn, ,Orthilia secunda 668 (452)

"kC454 Enblomstret vintergrøn, ,Moneses uniflora 668 (452)

"kC455 Snylterod, ,Monotropa hypopitys 668 (452)

"kC456 Skærmvintergrøn, Chimphila umbellata 669 (453)

"kC457 Kalmia-slægten, Kalmia 669

"kC457' Kryblyng, ,Loiseleuria procumbens 669 (453)

"kC458 Blålyng, ,Phyllodoce caerulea 669 (453)

"kC459 Kantlyng, ,Cassiope tetragona 670 (454)

"kC460 Moslyng, ,Harrimanella hypnoides 670 (454)

"kC461 Rhododendron-slægten, ,Rhododendron 670-671 (454-455)

"kC462 Læderløv, ,Chamaedaphne calyculata 671 (455)

"kC463 Erica-slægten, ,Erica 672 (456)

"kC464 Hedelyng, ,Calluna vulgaris 672 (456)

"kC465 Rosmarinlyng, ,Andromeda polifolia 673 (457)

"kC466

I første omgang overså jeg Kryblyng (sielikkö), kC457'. Hvis jeg ikke har overset flere, står alle de latinske slægtsnavne i Nordens flora i denne oversigt. Og de står i alfabetisk orden i filerne y. Linje nr. N i indeksfilen y0 er begyndelsen af den første linje (med et indhold) i fil yN.

Dobbeltklik på ",Impatiens" (eller "Impatiens" via trykknappen [(F-)D ,]) giver de fulde navne fra tre mindre farvefloraer:

suomi: (i25;23 6) ;jättipalsami {Impatiens glandulifera M126} Kæmpe-balsamin |

suomi(2): (i44;68 30) ;lehtopalsami {Impatiens noli-tangere G158 M126 O168} Spring-balsamin |

suomi(3): (i71;209 6) ;rikkapalsami {Impatiens parviflora G158 O168} Småblomstret balsamin |

"G158" efter to af plantenavnene angiver at der er foto og beskrivelse på side 158 i Danmarks flora efter voksested (Ina Giversen, Jørgen Jensen, Birgit Kristiansen, Lars Norman, Gyldendal 2012). "M126" efter to af plantenavnene angiver at der er tegning og beskrivelse på side 126 i Maastokasvio (Bo Mossberg, Lennart Stenberg, suomeksi toimittanut Pekka Vuokko, Tammi 2007) og i Feltfloraen (Bo Mossberg, Lennart Stenberg, oversat fra svensk af Jon Feilberg, Gyldendal 2010). Og "O168" efter to af plantenavnene angiver at der er tegning og beskrivelse på side 168 i Otavan värikasvio, udgaven fra 2006.

Maastokasvio og Feltfloraen er tilpassede oversættelser af "Svensk Fältflora" fra 2006, som er en forkortet udgave af "Den nya nordiska Floran" fra 2003. Ovennævnte "Den nye nordiske Flora" er den danske udgave af "Den nya nordiska Floran". Oversigtens sidetal i parentes er i den. De foranstående sidetal uden parentes er som sagt i efterfølgeren Nordens flora.

"G158", "M126" og "O168" er formelt danske ord i den finsk-danske ordbog. Man kan give dem via [(F-)D ,] og få alle de artikelsegmenter som indeholder dem. Eller man kan give dem via [F-D,D-F] og klikke på det viste "y7", "y14" hhv. "y18".

De tre finske navne ovenfor ender på "palsami". Sidste del af de tilsvarende danske navne er "balsamin". "palsami" via [full articles +] giver:

(i60,67) >palsami _ | >palsamoida _ | >palsamointi

(i60,68) >palsami [=lehtopalsami, =jättipalsami; =rikkapalsami]

og "balsamin":

(t2,441) >balsamin : ,balsamin ,Kæmpe-balsamin ,Spring-balsamin

Dobbeltklik på ",balsamin" giver:

suomi: (i71;209 6) ;rikkapalsami {Impatiens parviflora G158 O168} Småblomstret balsamin |

"=rikkapalsami", som ikke står i Maastokasvio, er givet efter et semikolon (i stedet for komma) i den kantede parentes ovenfor.

Et dobbeltklik på ";rikkapalsami" eller "=rikkapalsami" giver:

looked in (double click/tap) : I71 o136 s68 q36 T28 n36 y115

suomi: (i71;209 6) ;rikkapalsami {Impatiens parviflora G158 O168} Småblomstret balsamin |

Giver man det via [full articles +], får man:

(i71,209) >rikka . snavs, skidt; (=jäte) affald _ | ;rikkakukonkannus {Consolida regalis M068 O112} Korn-ridderspore | ;rikkalapio . fejeblad _ | ;rikkanenätti {Rorippa sylvestris M082 O132} Vej-guldkarse | ;rikkapalsami {Impatiens parviflora G158 O168} Småblomstret balsamin | ;rikkapähkämö {Stachys arvensis M172} Ager-galtetand | ;rikkarehuvirna {Vicia sativa ssp. segetalis M112} Ager-vikke | ;rikkaruoho . ukrudt | ;rikkasinappi {Sinapis arvensis M090 O130} Ager-sennep

og via [,+]:

Intet af de 1.250 finske plantenavne er på mere end ét ord. Der er mere sammensætning i finsk end i dansk.

Det givne ord analyseres fra venstre side i en stammekæde og fra højre side i en suffikskæde. Det sidste morfem i stammekæden er en stamme; det har ciffer 9 på venstre side og < 9 på højre side. Suffikskæder indeholder intet morfem med 9 på højre eller venstre side. En analyse består af en stammekæde og en suffikskæde som passer sammen.

Programmet begynder med at finde alle stammekæder som passer med venstre side af det givne ord. Og derefter finder det suffikskæder. Det beregner en "vægt" for kæderne, og det foretrækker ordanalyser med en lav samlet vægt. De fleste morfemer bidrager med 2 til kædens vægt.

Jeg udviklede oprindelig programmet til grønlandsk (eskimoisk), som har rigtig mange afledninger og næsten ingen compounds. Stammekæden i et grønlandsk ord indeholder sjældent mere end én stamme og aldrig mere end to. Men grønlandsk har et rigere system af personendelser og derfor også endnu flere bøjninger end finsk. Så en grønlandsk suffikskæde kan let indeholde mange morfemer.

Filerne c og r, hvor ordbøgernes compounds (nede i artiklerne) er anført som stammer, hjælper det finske program til at analysere lange stammekæder korrekt. Den fundne struktur bliver et binært træ. Men som sagt kan man give lange finske ord via trykknappen [,-] og spare tid.