Sammensatte
stammer (yhdyssanat, compounds)
Se
igen på ordet "aallonpohja". Giver vi det via trykknappen [F analysis
-], får vi:
suomi: (i2;106 4) ;aallonpohja . bølgedal
More (double click / tap) : 0 4 5
0 : simplest analysis/analyses
Analysis :
aallonpohja/ = aallonpohja4.€0 (s,n)
suomi:
(c1,171) >aallonpohja . (i2;106 4) ;aallonpohja . bølgedal
<.€0
singular, nominative>
More (double click / tap) : o 4 5
Ordet
analyseres som nominalstammen aallonpohja4 med nulendelsen (4).€0 (s,n) (= singular, nominative) for ental, nominativ
(nævnefald).
Dobbeltklik
på "4" og "5" giver dybere analyser:
4
Analysis : aallon/pohja/
= aallon9.pohja4.€0 (s,n)
suomi: (i2;106 1) >aallon- (=aalto) :
;aallonharja . bølgekam, bølgetop |
suomi: (i64;117 1) >pohja . bund; (=perusta) grundlag; (=kengänpohja)
sål _ |
<.€0 singular, nominative>
More (double click / tap) : o 0 5
5
Analysis :
aallo/n/pohja/ = aallo4.n9.pohja4.€0 (s,n)
suomi: (i2;108 1) >aalto . bølge _ _aallon |
<.n9 connector, <
the inflexion for singular, genitive>
suomi: (i64;117 1) >pohja . bund; (=perusta) grundlag; (=kengänpohja)
sål _ |
<.€0 singular, nominative>
More (double click / tap) : o 0 4
Stammen
aallonpohja4 er her sammensat af aalto4 og pohja4 med en forbinder (connector,
yhdistäjä) (4).n9. Forbinderen kommer af endelsen (4).n0 (s,g)
(= singular, genitive) for ental, genitiv (afhængefald). "aallon-"
('bølge-') er det samme som aalto4.n9.
Man
kan sige at stammer og ord har (underforstået) 9 på venstre side, også i dansk.
Og at ord har (underforstået) 0 på højre side, også i finsk.
Den
finske forbinder (4).n9 svarer til dansk "fuge-s" som i
"ordbogsarbejde" (ordbog/s/arbejde/ = ord//bog/s/arbejde/).
Når disse forbindere ikke indfører ændringer inde i stammen, angiver jeg dem
med "§" hhv. "#" foran de følgende
andetled i leksikon. "Kaspianmeri" (Kaspia/n/meri/) via [+-] giver
således:
(i1,243) "Kaspia : §meri 4 . Kaspiske hav
og
med "andel" via [+-] får man (andel/s/bevægelse/):
(t2,52) "andel . osuus, osa | #bevægelse . osuustoiminta
I
dansk indsætter man ofte et trykløst "e" (shwa) for at undgå
konsonantsammenstød. Ordet "and" via [+-] giver:
(i7,4) "bed 0 =and =breakfast
(i72,63) "rock 4 | + =and
=roll | &elokuva &festivaali &musiikki | &ooppera &tähti 4
| &video &yhtye
(t2,50) "and +en
>ænder . ankka, sorsa | !dam . ankkalammikko | !jagt . sorsanmetsästys | !mad :
,andemad (2) ,Kors-andemad | !steg . ankkapaisti,
sorsapaisti
Dobbeltklik
på ,andemad (and/e/mad/) og ,Kors-andemad giver 2+1
forskellige plantenavne.
Finsk
og dansk har en hyppig forbinder (& =) (4/0).€9 med substans € = nul,
f.eks. i aalto//pelti/ = bølge//blik/ (se nedenfor) og
i ord//bog/ = sana//kirja/.
I
finsk indsætter man konsekvent "-" mellem to ens vokaler i en
sammensat stamme, f.eks. i "lehto-orvokki" (lehto/-/orvokki/).
Programmet finder "lehto" og "orvokki" i leksikon, og det
accepterer også formen "lehtoorvokki" (lehto//orvokki/).
Men finsk skrevet "oo" betegner altid langt "o", så denne
form er ikke korrekt. Der er en stavelsesgrænse mellem de to komponenter.
Jeg
har kun i begrænset omfang samlet de danske compounds under deres førsteled.
Finsk interesserer mig mere her, og det er mere regelmæssigt end dansk.
Prøv
dernæst at give "aaltopeltikatto" ('bølgebliktag') via [F analysis
-]:
Analysis : aaltopelti//katto/ =
aaltopelti4.€9.katto4.€0 (s,n)
suomi: (c1,179) >aaltopelti .
(i2;108 7)
;aaltopelti _
<.€9 connector>
suomi:
(i32;75 1) >katto .
(=ulkokatto) tag, (=sisäkatto) loft _ |
<.€0
singular, nominative>
More (double click / tap) : 1 4 5 9 13
1
Analysis : aalto//peltikatto/ =
aalto4.€9.peltikatto4.€0 (s,n)
suomi: (i2;108 1) >aalto . bølge _ _aallon |
<.€9 connector>
suomi:
(c76,360) >peltikatto
i61;252_003
<.€0
singular, nominative>
More (double click / tap) : 0 4 5 9 13
Finske
compounds står for det meste sent i artiklerne i filerne i, men så er de også
første ord i en fil c. Programmet foretrækker analysen "aaltopelti"
('bølgeblik') + "katto" ('tag') fordi "peltikatto"
('bliktag') ikke står i lommeordbogen. "aaltopelti" står i den
dansk-finske (lomme)ordbog, som vist med en "_" efter ordet.
Suomi-englanti-suursanakirja
fra 2012 har både "aaltopelti" og "peltikatto" ('tin
roof'). Den mellemstore Suomi-ruotsi-suomi-sanakirja fra 2007 har derimod
"peltikatto" 'plåttak' og ikke "aaltopelti", men
"aaltolevy" 'korrugerad plåt' i stedet.
Med
4 og 5 får man en dybere analyse af "katto" hhv.
"aaltopelti":
4
Analysis : aaltopelti//katt/o/ =
aaltopelti4.€9.katta2.O4.€0 (s,n)
suomi: (c1,179) >aaltopelti .
(i2;108 7)
;aaltopelti _
<.€9 connector>
suomi: (i32;71 1) >kattaa 2 . overdække,
dække; belægge; (=katto) tække _ _katettu |
<.O4 jako (jakaa), lento (lentää), lähtö (lähteä),
teko (tehdä), pelko (pelätä), näkö (nähdä), kuulo (kuulla); pako (paeta), löytö
(löytää)>
<.€0 singular, nominative>
More (double click / tap) : 0 1 5 9 13
5
Analysis : aalto//pelti//katto/ =
aalto4.€9.pelti4.€9.katto4.€0
(s,n)
suomi: (i2;108 1) >aalto . bølge _ _aallon |
<.€9 connector>
suomi: (i61;252 1) >pelti . blik; (=paistopelti) plade; (=savupelti)
spjæld _ |
<.€9 connector>
suomi:
(i32;71 1) >katto .
(=ulkokatto) tag, (=sisäkatto) loft _ |
<.€0
singular, nominative>
More (double click / tap) : 0 1 4 9 13
Med
9 = 4 + 5 får man den dybere analyse af begge. "13" giver
"aaltopelti" + en usandsynlig analyse af "katto".
Analysen
af "aaltopeltikatto" tager lidt tid fordi der er så mange stammer i
filerne i + c. Giver man ordet via trykknappen [,-],
går det hurtigere fordi programmet ikke søger i filerne c:
Found (double click / tap)
: 0 4 13
"0"
og "4" svarer til "5" og "9" ovenfor.
Mange
plantenavne er sammensætninger (compounds). "ahkeraliisa"
(flittiglise, Impatiens) er et eksempel. "liisa" via [full articles
+] giver:
(i45,98) >liisa ; | ;liisankukka
Det
fritstående ";" siger at ordet bruges som andetled i compounds. Giv
"liisa" via [F reverse k_] og klik på det viste "a30", hvis
du vil se de opslagsord der ligner "liisa" på højre side.
("liisa" er også førsteled i "liisankukka", som er en anden
plante.)
Giver
man "Impatiens" via trykknappen [F-D,D-F], får man:
looked in (double click / tap) : I1 o2 s1 q1 T1 n1 y10
suomi: (i27,272) >kC433 Balsamin-slægten, ,Impatiens 654-655
(384-385)
Impatiens
hører til Balsamin-slægten, som er omtalt på side 654-655 i Bo Mossberg og
Lennart Stenberg: Nordens flora, oversat og bearbejdet til dansk af Jon
Feilberg, Gyldendal 2020. (Og på side 384-385 i forgængeren: Den nye nordiske
Flora, Gyldendal 2003 og 2014.)
Et
dobbeltklik på "272" i "i27,272 giver en oversigt over
plantefamilierne i Nordens flora, hvor de er ordnet i det nye system:
"kC430
"kC431
LYNGORDENEN
"kC432 Balsaminfamilien
"kC433 Balsamin-slægten,
,Impatiens 654-655 (384-385)
"kC434 Floksfamilien
"kC435 Floks-slægten,
Phlox 655-656 (482, 887)
"kC436 Limfrø,
Collomia linearis 656 (482)
"kC437 Blåhoved-slægten,
Gilia 656 (482)
"kC438 Jakobsstige-slægten,
,Polemonium 656-657 (482-483)
"kC439 Kodriverfamilien
"kC440 Kodriver-slægten,
,Primula 658-659 (460-461)
"kC441 Skov-alpeklokke,
Soldanella montana 659 (461)
"kC442 Fjeldarve-slægten,
,Androsace 660 (462)
"kC443 Vandrøllike,
,Hottonia palustris 660 (462)
"kC444 Fredløs-slægten,
,Lysimachia 661-664 (463-464)
"kC445 Samel,
,Samolus valerandi 664 (466)
"kC446 Fjeldprydfamilien
"kC447 Fjeldpryd,
,Diapensia lapponica 665 (450)
"kC448 Galax, Galax urceolata 665
"kC449 Trompetbladfamilien
"kC450 Trompetblad, Sarracenia purpurea 665 (241)
"kC451 Lyngfamilien
"kC452 Vintergrøn-slægten,
,Pyrola 666-667 (450-451)
"kC453 Ensidig
vintergrøn, ,Orthilia secunda 668 (452)
"kC454 Enblomstret
vintergrøn, ,Moneses uniflora 668 (452)
"kC455 Snylterod,
,Monotropa hypopitys 668 (452)
"kC456 Skærmvintergrøn,
Chimphila umbellata 669 (453)
"kC457 Kalmia-slægten,
Kalmia 669
"kC457' Kryblyng,
,Loiseleuria procumbens 669 (453)
"kC458 Blålyng, ,Phyllodoce caerulea 669
(453)
"kC459 Kantlyng,
,Cassiope tetragona 670 (454)
"kC460 Moslyng,
,Harrimanella hypnoides 670 (454)
"kC461 Rhododendron-slægten,
,Rhododendron 670-671 (454-455)
"kC462 Læderløv,
,Chamaedaphne calyculata 671 (455)
"kC463 Erica-slægten,
,Erica 672 (456)
"kC464 Hedelyng,
,Calluna vulgaris 672 (456)
"kC465 Rosmarinlyng,
,Andromeda polifolia 673 (457)
"kC466
I
første omgang overså jeg Kryblyng (sielikkö), kC457'. Hvis jeg ikke har overset
flere, står alle de latinske slægtsnavne i Nordens flora i denne oversigt. Og
de står i alfabetisk orden i filerne y. Linje nr. N i indeksfilen y0 er
begyndelsen af den første linje (med et indhold) i fil yN.
Dobbeltklik
på ",Impatiens" (eller "Impatiens"
via trykknappen [(F-)D ,]) giver de fulde navne fra tre mindre farvefloraer:
suomi: (i25;23 6) ;jättipalsami {Impatiens glandulifera M126}
Kæmpe-balsamin |
suomi(2): (i44;68 30) ;lehtopalsami {Impatiens noli-tangere G158
M126 O168} Spring-balsamin |
suomi(3): (i71;209 6) ;rikkapalsami {Impatiens parviflora G158
O168} Småblomstret balsamin |
"G158"
efter to af plantenavnene angiver at der er foto og beskrivelse på side 158 i
Danmarks flora efter voksested (Ina Giversen, Jørgen Jensen, Birgit
Kristiansen, Lars Norman, Gyldendal 2012). "M126" efter to af
plantenavnene angiver at der er tegning og beskrivelse på side 126 i
Maastokasvio (Bo Mossberg, Lennart Stenberg, suomeksi toimittanut Pekka Vuokko,
Tammi 2007) og i Feltfloraen (Bo Mossberg, Lennart Stenberg, oversat fra svensk
af Jon Feilberg, Gyldendal 2010). Og "O168" efter to af plantenavnene
angiver at der er tegning og beskrivelse på side 168 i Otavan värikasvio,
udgaven fra 2006.
Maastokasvio
og Feltfloraen er tilpassede oversættelser af "Svensk Fältflora" fra
2006, som er en forkortet udgave af "Den nya nordiska Floran" fra
2003. Ovennævnte "Den nye nordiske Flora" er den danske udgave af
"Den nya nordiska Floran". Oversigtens sidetal i parentes er i den.
De foranstående sidetal uden parentes er som sagt i efterfølgeren Nordens
flora.
"G158",
"M126" og "O168" er formelt danske ord i den finsk-danske
ordbog. Man kan give dem via [(F-)D ,] og få alle de
artikelsegmenter som indeholder dem. Eller man kan give dem via [F-D,D-F] og
klikke på det viste "y7", "y14" hhv. "y18".
De
tre finske navne ovenfor ender på "palsami". Sidste del af de
tilsvarende danske navne er "balsamin". "palsami" via [full
articles +] giver:
(i60,67) >palsami _ | >palsamoida _ | >palsamointi
(i60,68) >palsami [=lehtopalsami, =jättipalsami;
=rikkapalsami]
og
"balsamin":
(t2,441) >balsamin :
,balsamin ,Kæmpe-balsamin ,Spring-balsamin
Dobbeltklik
på ",balsamin" giver:
suomi: (i71;209 6) ;rikkapalsami {Impatiens parviflora G158 O168}
Småblomstret balsamin |
"=rikkapalsami",
som ikke står i Maastokasvio, er givet efter et semikolon (i stedet for komma)
i den kantede parentes ovenfor.
Et
dobbeltklik på ";rikkapalsami" eller
"=rikkapalsami" giver:
looked in (double click/tap) : I71 o136 s68 q36 T28 n36 y115
suomi: (i71;209 6)
;rikkapalsami {Impatiens parviflora G158 O168} Småblomstret balsamin |
Giver
man det via [full articles +], får man:
(i71,209) >rikka . snavs, skidt; (=jäte) affald _ | ;rikkakukonkannus {Consolida regalis M068 O112}
Korn-ridderspore | ;rikkalapio . fejeblad _ | ;rikkanenätti
{Rorippa sylvestris M082 O132} Vej-guldkarse | ;rikkapalsami {Impatiens
parviflora G158 O168} Småblomstret balsamin | ;rikkapähkämö {Stachys arvensis
M172} Ager-galtetand | ;rikkarehuvirna {Vicia sativa ssp. segetalis M112}
Ager-vikke | ;rikkaruoho . ukrudt |
;rikkasinappi {Sinapis arvensis M090 O130} Ager-sennep
og
via [,+]:
(i71,209) >rikka . snavs, skidt; (=jäte) affald _ | &kukonkannus . Korn-ridderspore | &lapio
. fejeblad _ | &nenätti . Vej-guldkarse | &palsami . Småblomstret balsamin | &pähkämö
. Ager-galtetand | &rehuvirna . Ager-vikke | &ruoho . ukrudt | &sinappi
. Ager-sennep
Intet
af de 1.250 finske plantenavne er på mere end ét ord. Der er mere sammensætning
i finsk end i dansk.
Det
givne ord analyseres fra venstre side i en stammekæde og fra højre side i en
suffikskæde. Det sidste morfem i stammekæden er en stamme; det har ciffer 9 på
venstre side og < 9 på højre side. Suffikskæder indeholder intet morfem med
9 på højre eller venstre side. En analyse består af en stammekæde og en
suffikskæde som passer sammen.
Programmet
begynder med at finde alle stammekæder som passer med venstre side af det givne
ord. Og derefter finder det suffikskæder. Det beregner en "vægt" for
kæderne, og det foretrækker ordanalyser med en lav samlet vægt. De fleste
morfemer bidrager med 2 til kædens vægt.
Jeg
udviklede oprindelig programmet til grønlandsk (eskimoisk), som har rigtig
mange afledninger og næsten ingen compounds. Stammekæden i et grønlandsk ord
indeholder sjældent mere end én stamme og aldrig mere end to. Men grønlandsk
har et rigere system af personendelser og derfor også endnu flere bøjninger end
finsk. Så en grønlandsk suffikskæde kan let indeholde mange morfemer.
Filerne
c og r, hvor ordbøgernes compounds (nede i artiklerne) er anført som stammer,
hjælper det finske program til at analysere lange stammekæder korrekt. Den
fundne struktur bliver et binært træ. Men som sagt kan man give lange finske
ord via trykknappen [,-] og spare tid.